Er foråret kommet?
Indtil nu har maj måned ikke vist sig fra en pæn side, men nu ser det ud til, at den har taget sig lidt sammen. I dag er vejret helt klart forårsagtigt, og det indbød til en lille tur i det grønne.
Jeg gik bagom de officielle stier, hvor det grønne var pyntet med både gult og hvidt - og også en smule gråt i form af visne mælkebøtter.
Jeg sluttede ved mosen, hvor kvas og grene ligger, som om der er bævere, der bygger dæmning.
Hjem til frokost med mig selv og en madeirasild. Susanne er i byen med en veninde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar