lørdag den 25. maj 2019

På tur til Samsø

Da jeg sidste år var sammen med mine gamle kolleger fra Wendelbo Nielsen & Co. aftalte vi, at vi i år skulle markere vores 45nde sammenholdsår på en anden måde end ved blot at gå ud og spise i Aarhus. Det endte med en endagstur til Samsø.

Vi mødtes på Viby Torv, hvorfra vi kørte til Hou for at sejle med "Prinsesse Isabella" til Samsø. Desværre kunne Kurt ikke deltage i år af helbredsmæssige årsager.


Vi tog med en godt fyldt "Prinsesse Isabella" fra Hou klokken 0930 og kørte først til Issehoved, hvor vi nød den flotte udsigt i det fine forårsvejr.





Derfra kørte vi ad den kønne vej (er der andre på Samsø?) til Ballen, hvor vi havde bestilt bord på "Skipperly" og nød en lækker frokost. Selv nød jeg et stykke smørrebrød med hønsesalat og et med håndpillede rejer. Virkelig lækkert, kan absolut anbefales.



Ved Ballen var der flere, der benyttede det lune vejr til en soppetur.


Efter frokosten satte vi kursen mod Sælvig, men da vi var i god til færgen klokken 1545, besøgte vi nogle af de hyggelige små byer, inden vi i god tid landede i Sælvig, klar til hjemturen, som denne gang var med få biler på færgen.


Selvfølgelig benyttede vi besøget på Samsø til at proviantere kartofler, asparges, løg og små tomater.


Jeg glæder mig til i morgen middag, hvor vi skal have flæskesteg med Samsøkartofler, men ikke mindre til i morgen aften, hvor vi skal have en kartoffelmad - Mums!

Alle mine billeder (undtagen de mere personlige) kan ses i dette Flickr-album


Ingen kommentarer:

Send en kommentar