Stort og småt om min hverdag, min familie, mine interesser - og indimellem lidt nostalgi.
søndag den 23. juni 2019
Ferieplanlægning
Midttrafiks radikale ændringer af køreplaner gjorde det nødvendigt at samles med Eva og Bente til endnu et ferieplanlægningsmøde. Det blev i dag hos os.
Susanne lavede et stort fad med hakkebøffer i baconflødesauce. Jeg stod for forretten - asparges, hakket æg med karse samt ørredrogn og rejer.
Jeg havde lokket Eva til at medbringe en lille flaske Brasso, så jeg kunne få pudset mit kongeemblem. Emblemet, som er fremstillet i anledning af Hans Majestæt Kong Christian X's 70 års fødselsdag den 26. september 1940, har jeg arvet efter min bedstefar. Det blev rigtig flot.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar