For at få nogle gode billeder til Logbogen havde Per og jeg aftalt, at han tog på bugten med "Jakob", mens jeg stod på Aarhus Ø og tog billeder ved indsejlingen. Der var lidt ventetid, så jeg kunne både følge med i trafikken på havnen -
- og i det utroligt støjende arbejde på byggepladsen, hvor der vistnok skal opføres et højhus.
Ved 1030-tiden nærmede "Dannebrog" sig havnen. "Jakob" sprøjtede vand med begge sine vandkanoner og hilste en enkelt gang ved brug af den kraftige sirene.
"Jakob" holdt en passende afstand til "Dannebrog", så man ikke risikerede, at Majestætens kjole blev våd, om hun skulle befinde sig på dækket.
Da både "Dannebrog" og "Jakob" var passeret, gik jeg ind til "Pearl Harbour", også kendt som "Havnens Perle", og købte to ristede. Derefter til Østbanegården, hvor der var otte minutters ventetid på et letbanetog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar