Jeg var på Bispetorv lidt før optoget startede og så mange af deltagerne dukke op på torvet og gøre klar til paraden.
Inden starten tog jeg opstilling i Mejlgade, tæt ved den gamle politistation. Klokken 1130 startede paraden, og der var masser af mennesker - alle glade og smilende, mange syngende og dansende, det var en ren fornøjelse at opleve.
Flere af deltagerne stillede pænt op til fotografering, det selvom vi ikke kendte hinanden.
En dejlig oplevelse. En god halv time tog det paraden at passere. Jeg spurgte en af de cyklende politibetjente om han vidste, hvor mange deltagere, der havde været. Det gjorde han: "Det var Satme mange". Nogle tusinde var der.
Se alle mine billeder i dette Flickr-album
Ingen kommentarer:
Send en kommentar