Det blev dog først til en kort visit på søfartsmuseet. Per havde nogle bøger, som han ville skænke museet, og jeg ville hente ekstra numre af "Logbogen", som netop er færdig fra trykkeren.
På Perlen blev det biksemad for os begge. 50 kroner for biksemad ad libitum med spejlæg og rugbrød samt en kop kaffe. Vi "nøjedes" dog begge med biksemaden og undlod ad libitummen og kaffen.
På vej til byen gjorde vi holdt ved Flemming Bamse Jørgensens Plads, hvor den friske vind havde sat det nederste trin af rampen under vand.
Susanne havde kaffen klar, da jeg kom hjem. Hun havde været i Viby for at købe en ny skrællekniv og havde naturligvis købt ærter med hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar