torsdag den 11. juli 2019

Hjalte på ferie

Hjaltes far er på Djævleøen og høre koncert med Metallica. Hjaltes mor kunne godt tænke sig lidt mor-søn-tid med Loke, så nu er Hjalte hos os. Han bliver her til på lørdag.

Susanne tog ham med på Koltgaarden, så han kunne hilse på de to katte og nogle af beboerne. Det gik fint, men ikke så længe, så kedede Hjalte sig, og jeg hentede ham.

På vej hjem var han så uheldig at falde og få lidt asfalteksem på den ene hånd og - meget værre - slå hul på knæet, så det blødte megameget. Man kunne næsten se det. Vi blev enige om, at et stykke plaster kunne hjælpe. Det blev sat på, da vi kom hjem.


Efter aftensmaden - rugbrød med leverpostej, remoulade og ristede løg - var der lidt torsdagsslik. I samme pose fra Brugsen var der meget passende også lidt fredagsslik, så det gemmer vi til i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar