tirsdag den 30. juli 2019

Kontrol på Silkeborg Sygehus

Det var tid til kontrol på Hjerteklinikken på Silkeborg Sygehus. Inden konsultationen fik jeg taget en blodprøve i kælderen. Sygeplejersken Birthe mente nok, at det gik an først at få taget blodprøven i dag, da det hele så fint ud forrige gang.

Der blev lige mulighed for at få et par billeder af lægebilen og andre køretøjer ved Skadestuen.





Undersøgelsen gik fint, hjerterytmen normal, blodtrykket rigtig fint. Vi aftalte, at næste konsultation foregår telefonisk efter først at have fået taget blodprøver på Skejby Sygehus i slutningen af oktober- med mindre jeg selv føler behov for at blive tjekket igen. Det bliver i slutningen af oktober.

Vi sluttede af med at ønske hinanden henholdsvis god ferie og god festival. Birthe skal i år til Skanderborg Festival for 36. år i træk. Ganske imponerende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar