Aarhus Søhistoriske Selskab afholdt i aftes sin ordinære generalforsamling. Det skete - som sidste år - i KlosterCaféen, hvor vi mødte ind til et flot dækket bord.
49 medlemmer deltog i spisningen, hvor menuen - som sidste år - bestod af en sildemad, efterfulgt af skipperlabskovs.
Efter spisning blev regnskab og budget - som sidste år - godkendt. Fire medlemmer af bestyrelsen, blandt andre mig selv, var på valg. Alle blev - som sidste år - genvalgt uden modkandidater. Det hele blev - som sidste år - afviklet i god ro og orden.
Efter generalforsamlingen fortalte Stig Thornsohn - også kendt som indianer-Stig - om nogle af sine eventyr samt om bogen "A Dane Did It", som er udkommet i en foreløbig udgave.
Stig havde medbragt flere effekter fra de vrag, han og Dynamit-Aage har rodet i de senere år.
Det hele sluttede ved 22-tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar