Bedsteforældredag i børnehaven

Thea og Emil havde inviteret til bedsteforældredag i deres børnehave i Viborg. Vi tog med toget fra Aarhus klokken 10 og spiste frokost hos Kenneth og Christina, inden vi begav os i børnehave til klokken 14. Også Connie og Bent (= Mormor og Morfar) var mødt op, og vi havde et par dejlige timer i det flotte vejr. Vi skulle lave sanglege, tegne, lede efter guld, gynge og flere andre ting.

Vi hjalp selvfølgelig børnene med at finde guld, og når man selv mente, at man havde nok, kunne man få guldet tryllet om til en chokolademønt. Man måtte gerne finde mere guld, men man måtte kun trylle én gang.

Emil morede sig med at klatre i et stort klatrestativ, men han overvurderede vist sig selv, for han måtte en tur på næsen i gruset. Heldigvis var Morfar lige ved siden af og kunne hjælpe ham på benene igen.

I kælderen blev serveret saftevand, kaffe, boller og chokoladekage. Rigtig mange - langt over 100 - bedsteforældre var mødt op, så der var trængsel både på legepladsen og i legerummene. Efter et par timer var børnene trætte, så efter at have fået samling på børn, bedster, madkasser, tøj og sko gik turen hjem til Christina og Kenneth, hvor vi straks nød en kold genstand på terrassen.

Nu var Marius vågen, så vi fik også hilst på ham, inden han fik mad og igen blev lagt til at sove i barnevognen under halvtaget.

Kenneth lavede grillkyllinger og salat til aften, også det blev nydt på terrassen i det flotte vejr.

Der er en serie billeder på Flickr.

Rhododendron eller mad?

Susannes Rhododendron står nu rigtig flot i det ene hjørne i haven. Der er flyttet noget af den til et andet sted i haven, og det har noget af den tilsyneladende kunnet holde til, selvom noget af den endnu ikke er sprunget ud.

 

Jeg har også en lille historie fra det virkelige Falck-liv om Rhododendron. Da jeg for mange år siden var på hold med Laila og Annette, fik vi en ny mand på holdet. Han hed Søren og kom fra vagtcentralen i Herlev. Efter nogle nattevagter kom vi lidt bedre ind på livet af hinanden (ja, ja, ingen skumle tanker her), og en nat spurgte Annette ham, om han syntes vi på holdet talte for meget om mad. Han svarede, at de kolleger, han var sammen med i Herlev, næsten udelukkende talte om Rhododendron, så det var en behagelig forandring at tale om mad.

 

Også en nat kom vi til at tale om rødvin. Annette fortalte, at hun købte rødvin i treliters kartoner. På det tidspunkt var jeg lidt skeptisk ved at købe vin i kartoner, for min erfaring var, at det var noget værre rævepis. Annette kunne dog fortælle, at vin i kartoner er ganske udmærket. Da jeg spurgte hende, hvor lang tid vinen kan holde, efter den er åbnet, svarede hun: "Hvis du er heldig, kan den holde en uge". Annette er en klog pige.

Føljetonen fortsætter alligevel

Føljetonen om kødbollerne slutter alligevel ikke i går. I dag blev Susanne ringet op af sin veninde Grethe, som bor i Kolt. Grethe fortalte, at man i Fakta kan købe frosne kødboller. Da Susanne alligevel havde et ærinde på Koltgaarden, gik hun også i Fakta og købte to poser af varen.

 

Det er ganske vist ikke Mous produkt, men det ligner. Så nu ved vi det: I Fakta kan man købe frosne kødboller. Det er sund fornuft.

En dag i søfartsmuseets tegn

Dagen kom i høj grad til at stå i søfartsmuseets tegn. Først på formiddagen ringede formand Karl for at høre, om jeg kunne hjælpe med en flok billeder til brug hos Aarhus Kommune. Selvfølgelig kunne jeg det, jeg har masser af billeder fra museet. Jeg valgte nogle stykker ud, som medarbejderen fik i udvalg. Det er da bare med at mænge sig sådan et sted og få omtale af museet.

Jeg havde planlagt at besøge museet i dag, blandt andet for at aflevere den bog, som jeg har haft lånt af Ib Møller. Mens jeg var i Aarhus for at skifte bus, ringede Per for at høre, om jeg kunne skaffe nogle gode fotos af et par af museets plancher over Flydedokken. Billederne skal bruges i forbindelse med omtalerne på Facebook af The Tall Ships Races i juli. Karl og jeg hjalp hinanden med at afmontere de to plancher og bære dem udenfor i solskinnet, så jeg kunne tage nogle gode billeder.

Museet er inviteret til at lave en udstilling på Viby Bibliotek. Tre af de frivillige har brugt et par dage på at stille den op, og i dag kunne de gøre udstillingen færdig. Et par gæster roste deres arbejde, og så vidt jeg kan se af billederne derudefra, så ser det ganske rigtigt nydeligt ud, det de har lavet.

 

Museet har udlånt en model af skoleskibet "Danmark" til Vor Frue Kirke, så kirken kan få et kirkeskib. Det har den vist aldrig haft før. Også her var et par frivillige i indsats, og det lykkedes dem at sætte skibet op uden at lave så meget som et eneste hul i kirkens mure.

 

En privat mand har skrevet en lille beretning om sin farfars tid til søs i årene omkring Første Verdenskrig. Han har foræret museet to eksemplarer af skriftet. Det ene indgår nu i museets bibliotek, det andet fik jeg med hjem for at kunne bruge udpluk derfra i kommende numre af Logbogen.

 

Per fik gode resultater af at lege med de billeder, jeg sendte ham, så det skal nok blive et godt indlæg på "Fjæsen".

 

Og så slutter føljetonen om kødbollerne i dag med, at jeg har fået et venligt svar fra Mou. Mou bekræfter, at bollerne ikke indgår i COOPs sommersortiment, men de kan købes både i SuperBest og i alle Spar-butikker. Så nu...

Ud med suppen, ind med isen

Se godt på dette billede; det varer nemlig længe, inden du får mulighed for at se sådan en pose i virkeligheden. I hvert fald hvis du handler i SuperBrugsen.

 

Da jeg i onsdags var i SuperBrugsen og ville købe kødboller, var der ingen i frysedisken, og jeg fik den besked, at suppeboller er sæsonvare, som ikke fremstilles og sælges om sommeren. Jeg syntes, at det lød underligt og skrev derfor til COOPs kundeservice for at høre, om det kan være rigtigt. Også i søndags så jeg efter, om der var suppeboller i disken, men der var kun en enkelt pose blandede boller og få poser suppe.

Der kom svar fra COOP i dag - det er rigtigt. Begrundelsen er, at man om sommeren - på grund af pladsmangel - prioriterer is og den slags til fordel for supper og suppeboller. Så vidt jeg husker har butikken haft både is, suppe og suppeboller de foregående somre.

I dag skrev jeg til Mou for at høre, om man der kan oplyse, i hvilke butikskæder man kan købe varen om sommeren.

Et dejligt lille jubilæum

I dag er det et halvt år siden, at jeg på Regionshospital Horsens blev opereret for brok. I onsdags var det et halvt år siden, at jeg sidst havde de kraftige mavesmerter, som jeg - indtil da - havde døjet med i flere år. Scanninger, tarmundersøgelser, trykken på maven og massevis af blodprøver havde ikke kunnet fastlægge årsagen, men det kunne den voksne (det kan man vist godt tillade sig at kalde hende) kirurg på Aarhus Sygehus Nørrebrogade, som undersøgte mig natten mellem den 22. og den 23. november sidste år.

Efter at det langt om længe var lykkedes at lægge et venflon og give mig morfin, lykkedes det hende at trykke brokket på plads, så jeg stort set blev smertefri. Senere blev jeg - i en ambulance fra Responce - overført til Horsens, hvor jeg mandag middag blev opereret af overlægen, Christian Hermansen.

Det er noget nær det bedste, der indtil nu er sket i mit liv. Vores Pandolin-budget er nu kraftigt reduceret.

Så slap heldet op

Så slap heldet op for mine "veninder" fra Team Tvis Holstebro. I aften spillede de den anden finalekamp mod FC Midtjylland. Den første kamp blev spillet i Holstebro i mandags, hvor FCM vandt 23-27. I aftenens kamp, som blev spillet i Ikast, vendt FCM-pigerne 24-22. Men en sølvmedalje - sammen med guld i EHF Cuppen - er nu ganske godt gået.

 

 

Jeg glæder mig til at følge de hvidblusede piger i næste sæson, men nu gælder det foreløbig landsholdet. På søndag i næste uge kan vi se det på TV2 i en udekamp mod Tyrkiet. På landsholdet kan jeg også følge et par af mine Holstebro-veninder, så det vil jeg glæde mig til. Held og lykke, tøser.

Viborgerne på besøg

Netop da vi var stået op, ringede Kenneth for at høre, om vi gav frokost til hele familien fra Viborg. Det gjorde vi da, Susannes bytur kunne sagtens udsættes til senere. Kort efter klokken halv ti ankom familien.

 

Vi kunne virkelig se forskel på Marius fra sidst, vi så ham. Han er nu godt tre måneder gammel, smiler og har god øjenkontakt.

 

Inden frokost var der tid til, at Thea og Emil kunne lokke deres farfar med ud til gyngerne. Emil benyttede lejligheden til at vande "blomsterne" ved gyngerne med det regnvand, der havde samlet sig i den lille spand.

 

 

Mens vi legede, ville Thea finde ud af, om hendes legekammerat Ellen var hjemme. Det var hun selvfølgelig ikke, hun var i børnehave.

 

Kort efter frokost kørte familien hjem igen. Thea og Kenneth skulle på fodboldskole - Thea som elev, Kenneth som træner. Det har Thea glædet sig meget til, så forhåbentlig bliver det en god oplevelse for hende.

Det havde jeg glemt

Vi var relativt tidligt oppe, så jeg valgte at tage 1A'eren til Viby ved halvnitiden. Grunden til, at jeg havde valgt at købe ind i Føtex, var den, at jeg håbede at kunne købe frosne kødboller.

Men - jeg havde helt glemt, hvordan det er at køre i bus i myldretiden. Den pågældende bus var en af de små Solaris-busser, hvor sæderne er designet til pygmæer. Der var ganske få siddepladser, da jeg kom om bord, men omkring ved Hasselager Allé var det slut med siddepladser. Men ikke kun bussen var proppet, det var vejen såmænd også. Fra Grøndalsvej til Viby Torv gik det i en lang kø i sneglefart. Men frem nåede vi da.

 

Efter at jeg i Føtex havde købt ind til dagens middag, tog jeg 1A'eren den anden vej. Og her var der rigelig plads i en Volvo 13,7 m. bus.

Havde de så frosne kødboller i Føtex? Svaret er nej.

Nye sokker

For år tilbage strikkede Susanne fire-fem par sokker til mig. Jeg har brugt dem flittigt, især i de kolde måneder. Men hjemmestrikkede sokker holder desværre ikke evigt, så nu er de ved at være slidte.

 

Nu har hun foreløbig strikket et par nye sokker til mig, og der er flere på vej, siger hun.

 

 

De første hjemmestrikkede sokker, jeg fik, strikkede min mor - men de er for længst slidt op og kasseret. Så godt, at jeg har Susanne. Tak for sokkerne.

Tak for mad, Morten

Til aften fik vi den ørred, som Morten forærede os efter at have fanget nogle stykker i en put-and-take-sø. Den blev pakket ind i sølvpapir og sat i ovnen i en times tid. Desværre blev den ikke helt nok, så vi måtte nøjes med det af den, der kunne spises.

 

 

Så er det jo godt, at der står et par dåser palmehjerter i skabet, så vi kan få en skive natmad.

Og nu er det lige holdt med at regne. Deeejligt.

Majvejr er møgvejr

"Møgvejr er Mouvejr" hedder det i en tv-reklame. Det passer rigtig fint til vejret i dag. Det har regnet siden engang i aftes og ifølge DMI holder det først op i aften. Trist og øv.

 

 

Da jeg for et par dage siden planlagde at lave en portion suppe til os i dag, var jeg lidt betænkelig. Suppe er jo ikke decideret sommerspise, men mine betænkeligheder er gjort så vældigt til skamme. Man kan ikke finde et mere passende vejr til en gang suppe. I dag var den lavet af blomkål, gulerødder, kartofler, ærter og en rest squash, som jeg havde i fryseren. Jeg lavede en stor grydefuld, og vi spiste den med kødboller og kyllingeboller. Der er så meget tilbage, at det bliver min aftensmad i morgen.

 

Da jeg i går var i SuperBrugsen, ville jeg købe en pose frosne kødboller med hjem. Men det havde man ikke i butikken. Den flinke brugsmand ringede til sin foresatte for at spørge efter kødboller, og han fik det svar, at kødboller er sæsonvare, som ikke sælges om sommeren. Men kyllingeboller er åbenbart ikke sæsonvare, det er poserne med både kød- og melboller heller ikke. Og der lå masser af frosset suppe i frysedisken. Det fatter jeg ikke meget af.

Farver og striber

Efter en veloverstået pinse var vores køleskab i en tilstand á la Damernes Magasin: "Vi mangler både det ene - og det andet". Det betød - for mig - en formiddagstur i SuperBrugsen. Susanne havde aftalt at mødes med en veninde i Aarhus.

Jeg kunne ikke undlade at beundre de smukke mælkebøtter, som står i alle rabatter for tiden. Om få dage er den flotte gule farve desværre afløst af en kedelig grå, og blomsterne har mange frø. Men det betyder så, at der er sikret en ny mælkebøttebestand.

 

Det var forklaringen på nogle af overskriftens farver. Flere farver og striberne er at se på Aarhus Omegns byggeri ud mod Kolt Østervej. Kønt synes jeg ikke det er, men det er de hvide og grå nabobygninger nu heller ikke.

 

 

Hjemme igen lavede jeg en kop kaffe og tog den med på terrassen. Der var stadig lunt, men det varede desværre ikke længe, før solen forsvandt bag skyerne. Og nu skal vi så åbenbart vænne os til monsterregn i nat og et døgn frem. Øv. 

 

Den lever sit eget liv

Da jeg i går startede computeren, manglede de to gadgets med ur og kalender på skrivebordet. Jeg fandt ikonerne og forsøgte at kopiere dem ud på skrivebordet, men det skulle jeg have tilladelse fra Trustedinstaller for at gøre. Hvem han/hun så end er. Jeg forstår det ikke, det er sgu da min computer.

 

 

Da jeg i morges startede computeren, var de to gadgets der igen. Som så mange andre ting her i huset - det være sig fjernsyn, køkkenmaskiner og andet - lever også computeren sit helt eget liv.

Suppe

I dag indviede jeg blenderen. Jeg lavede en kartoffel-porre-asparges-suppe, smed nogle få tigerrejer i og pyntede med en smule persille. Og det smagte virkelig skønt.

 

 

Jeg har i hvert fald mod på at lave mere - og der blev faktisk så meget tilovers i dag, at jeg kan få en portion i morgen.

Torvedag

Det er længe siden, vi sidst har været på grønttorvet, men vi havde aftalt at tage derind i dag. Susanne måtte dog blive hjemme, da hun har så ondt i sin fod, at hun næsten ikke kan gå. Men jeg tog bussen derind og købte gulerødder, kartofler, porrer, forårsløg, persille, danske asparges, radiser, agurk, løg, skalotteløg, ærter, ost samt en røget makrel til min frokost. Sådan en smager rigtig godt med et stykke brød, en håndfuld radiser og noget groft salt. Så er det næsten som at være der selv.

 

Der var rigtig mange, der havde fået samme ide som jeg, selvom det var først på formiddagen.

Så skal der laves suppe

I formiddags blev Susanne og jeg enige om at gå hver til sit - hun tog til Viby efter medicin, jeg tog til Kolt efter proviant.

Jeg var først hjemme og bryggede kaffe, mens jeg lagde på plads i fryser, køleskab og spisekammer. Kaffen var klar, da Susanne var tilbage.

Aldrig havde jeg forestillet mig, at medicin kunne fylde så meget. Hun havde en kæmpestor kasse i sin taske, men det var ikke fordi hun skulle have ekstra meget medicin denne gang. Det var fordi hun havde købt en blender til mig. Jeg har længe talt om, at jeg vil forsøge mig med at lave noget suppe, og hun mente, at med denne supersuppemaskine vil jeg være i stand til det. Nu bliver den vasket af, så må jeg forsøge mig frem. Det glæder jeg mig til.

En billig bytur

I formiddag tog vi bussen til Aarhus og havde en rigtig billig bytur. Vi startede i Sport24 på Telefontorvet, hvor vi købte to par joggingbukser til mig. Der kom vi af med 100 kroner.

 

Næste stop var Tiger, også på Telefontorvet. Der købte vi papirservietter, krydderier og to nye traktorer til børnebørnene at lege med. Der kom vi af med 91 kroner.
 

 

Næste stop var Café Smagløs på Klostertorvet, hvor vi fik en brunch, to store glas juice og to glas kaffe. Her kom vi ikke af med penge.

 

Sidste stop blev Føtex i Guldsmedgade, hvor vi købte oksekød, radiser, forårsløg, frugtstænger og makaroni. Her fik vi faktisk penge af den søde kassedame.

 

Hvordan nu det? Jo, jeg havde et Aarhus-gavekort helt fra min fødselsdag forrige år. Det brugte jeg i Sport24. Susanne havde et gavekort på brunch for to, det fik hun i fødselsdagsgave sidste år. Det brugte vi på cafeen. Susanne har fået nogle gavekort til Føtex af sin mor, dem brugte vi i Føtex. Så udover fire busklip kostede det hele os cirka 175 kroner.

Folder

På det seneste bestyrelsesmøde i Aarhus Søhistoriske Selskab besluttede vi at lade fremstille en folder, som fortæller om selskabet, bugserbåden "Jakob" og Aarhus Søfarts Museum. Planen er, at folderen skal uddeles til publikum ved sommerens arrangementer: Sculpture By The Sea, The Tall Ships Races og Aarhus Festuge.

 

Alle i bestyrelsen syntes, at det var en god ide - og da beslutningen var taget, kiggede de øvrige alle på mig. Dén forstod jeg godt! Så nu har jeg brugt lidt tid på at komponere folderen og mener selv, at jeg er kommet frem til et hæderligt resultat.

 

 

Nu er både den og medlemsbladet "Logbogen" sendt til trykkeren, og nu glæder jeg mig til at se det færdige resultat.

Kyllingegryde med asparges og champignons

Jeg havde egentlig satset på at lave varm mad til aften, men ombestemte mig og lavede det til middag. Dagens ret blev kyllingegryde med asparges og champignons, efter en opskrift fra "Ude og Hjemme".

 

 

Seks kyllingelår, hvidvin, creme fine, asparges, champignons, salt, peber, sød paprika. Dertil en skål ris.

Nej til Netlog

Hvis nogen af mine ærede læsere skulle have bemærket, at jeg har tilmeldt mig fænomenet Netlog, så må jeg bedrøve samme ærede læsere med, at jeg også har afmeldt den igen.

 

 

Og hvorfor så det? Simpelthen fordi den eneste trafik, der har været på min profil, er fra en herre ved navn Melian Maxi, som - efter af have set mit profilbillede - ønskede at dele sine interesser og sit liv med mig. Og det var jo ikke lige det, jeg havde forestillet mig om fænomenet. Så, som de siger i Netto: Derfor!

Maden er færdig, når kokken synes, at den smager godt

Overskriften er citat fra Lone Kühlmanns bog "Brødrene Price" om brødrene Price. Jeg fik den af Britta, da vi forleden var til fødselsdag hos Emil, og jeg blev færdig med at læse den i aften. Og nej, det er ikke en kogebog. Bogen indeholder ganske få opskrifter, men beskriver ellers brødrenes barndom, opvækst, ægteskaber og hvad de har bedrevet. Der omtales blandt andet en omtumlet periode i deres liv, hvor en del familiemedlemmer døde indenfor ganske få år, blandt andre forældrene John og Birgitte Price, som døde med et halvt års mellemrum.

Men der er dog også opskrifter i bogen, og i en omtale af simremad står: "Når den store sorte gryde kommer frem og får lov til at stå på komfuret i mange timer ved svageste blus og udsende rare dufte, mens man selv har fred og ro til at foretage sig andre ting, lave dessert, dække bord, finde et par gode flasker vin frem og tænde stearinlysene, - ja, så er der dømt hygge. Glemt er alle de forjagede måltider, de halvbløde pizzaer, de lidt for hurtigt tilberedte pastaretter, de umulige burgers, - nu skal vi have rigtig mad og sidde roligt ved bordet med familie og venner og snakke med hinanden. Og intet befordrer en samtale bedre end god vin og mad, der er tilberedt med kærlighed og omhu".

Et andet sted, i opskriften på "Fars Stroganoff": "Så åbner man ½ liter økologisk piskefløde og begynder at hælde den i gryden, mens man distræt kigger til den anden side. Et øjeblik efter opdager man til sin forbavselse at flødekartonen er tom, og så er alt i den skønneste orden. Så tilsætter man sine løg og sit bacon".

Velbekomme.

Godt gået, tøser

Det er sjældent, ja meget sjældent, at jeg ser en hel håndboldkamp i fjernsynet. Mandehåndbold gider jeg ikke se, og når jeg endelig ser en hel kamp med pigerne, så er det som regel, når landsholdet spiller. Men i aften gjorde jeg en undtagelse.

Og hvorfor gjorde jeg så en undtagelse i aften? Joh, dels fordi det viste sig at blive en virkelig spændende kamp, dels fordi jeg følger lidt med i hvordan det går pigerne fra Team Tvis Holstebro, som i aften spillede den anden finalekamp i EHF cuppen.

Modstanderne var franske Metz på udebane. Holstebropigerne tabte den første kamp i Holstebro med fire mål (31-35), hvorfor de skulle vinde denne kamp med fem mål for at vinde guld. Det troede kun få på, at de kunne. De troede det helt sikkert selv - og de vandt med de fem mål (28-33).

 

Det var rigtig godt gået, jubelen kendte ingen grænser. Alle græd efter kampen - Holstebropigerne af glæde, Metz-pigerne af skuffelse.

 

Jeg skylder måske en forklaring på, at jeg følger TTH-pigerne? Det er såmænd af den simple grund, at jeg er Facebookven med et par stykker af dem.

 

En lille historie i forbindelse med kampen er, at træneren Niels Agesen få timer før kampen blev far til en søn. Sidst han blev far, var da TTH for fire år siden kom i ligaen, da blev han far til en datter. TTH-pigerne har bedt ham få flere børn så hurtigt som muligt.

En tur til Hobro

Aarhus Søhistoriske Selskab havde arrangeret en tur til Hobro med start fra Havnehuset klokken 9. Cirka 25 medlemmer deltog i turen. Vi kørte ad "den kønne vej" og gjorde holdt på en rasteplads ved Mariager Fjord, hvor vi nød en kop kaffe, et rundstykke og en bitter.

 

Første stop i Hobro var Hobro Værft, hvor ejeren Peter Leth fortalte om værftets opgaver, som i stort omfang er restaurering af gamle og bevaringsværdige skibe. Det foregår i et tæt samarbejde med Skibsbevaringsfonden. Udover Peter og hans kone er der ansat to svende og to lærlinge på værftet. Og ingen tvivl om, at lærlingene lærer håndværk, som de ikke ville møde mange andre steder.

 

På de næste billeder ses en flok masteringe og Peter, som viser, hvordan de fremstilles. Det er ikke noget, man sådan bare lige gør, det kræver en del erfaring.

 

 

 

Efter at have indtaget frikadeller og kartoffelsalat på "Den Blå Fisk" på havnen, var næste stop det store lystfartøjsmuseum. Det er indrettet i et gammelt pakhus på tre etager, og en del af det oprindelige materiel i pakhuset er bevaret.

 

Museet rummer mange ting, som for eksempel navigationsudstyr, flaskeskibe, modeller, plakater, værktøj, søkort, gamle billeder, og så selvfølgelig skibe i massevis.

 

 

Sidste stop blev "Galleri Classic", som også er indrettet i en gammel bygning på havnen. Ejeren er 80 år og viser gerne galleriet frem uden betaling. Der var vel et sted mellem 200 og 300 billeder, akvareller og tegninger, en del af dem med maritime motiver. Det er fine billeder, men det er så sandelig også fine priser. Den højeste pris, som jeg umiddelbart så, var 150.000 kroner. Den laveste nogle få tusinde kroner.

 

Kort før klokken 16 satte vi kursen mod Aarhus, og chaufføren valgte igen - næsten uden opfordringer - at køre ad en køn vej, så vi kom slet ikke på motorvej. Dejligt. Jeg var hjemme klokken 18, hvor Susanne havde smurt mad til mig. Selv havde hun tilbragt dagen sammen med Morten, Jeanette og Loke på kræmmermarkedet på Tangkrogen.

 

Dagens billeder ligger i et "set" på Flickr.

Matador igen igen

Da vi havde spist aftensmad, konstaterede Susanne, at der ikke kom "en skid" i fjernsynet. Jeg foreslog derfor, at vi startede forfra med "Matador", og det forslag blev godtaget. Så vi startede igen igen med afsnit 1 og 2 og tager så resten ganske stille og roligt de aftener, hvor der heller ikke er "en skid" i fjernsynet.

 

Det er - også denne gang - et herligt gensyn, selvom man kan huske næsten det hele. Man fanger altid nogle bemærkninger, som man ikke har hæftet sig ved før, og efter at jeg er startet på at følge Facebook-gruppen om serien, vil der være endnu flere småfejl, som jeg måske fanger.

 

Efter at have set de to afsnit af "Matador" så vi det sidste af udsendelsen "Her er dit liv" med Jakob Haugaard.

 

 

Han er absolut ikke kedelig at høre på, og jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvordan Danmarks politiske situation kunne have været med ham som statsminister. Manden er absolut ikke dum. Mange husker ham som manden, der lovede flottere julegaver og medvind på cykelstierne - men det gjorde han faktisk ikke. Han gik ind for det. 

Mor havde ret

Klokken 07.44: Telefonen ringer. Denne gang huskede Susanne hvilken lomme den lå i. Morten: "Vi har glemt, at dagplejen har lukket. Kan Loke være hos jer? Jeanette skal på arbejde og jeg vil gerne ud at fiske med min svigerfar". Loke kunne være hos os, Mortens tur skulle jo gerne gå i fisk. Tre kvarter senere ankom far og søn.

 

Kort efter tog Milo og jeg med bussen til Kolt for at købe ind i SuperBrugsen, Loke hjalp Susanne med storvasken. Milo havde fået lidt mønter med hjemmefra til at købe slik, og med lidt spons fra farfar blev det til en pæn pose bland-selv. Men så skulle lillebror selvfølgelig også have noget.

 

Da vi var hjemme, og vaskeriet var overstået, var drengene i haven og hyggede sig med at lege i sandkassen.

 

 

Susanne lavede pizza til middag, og den blev stort set spist op. Ved 15-tiden blev Milo hentet og en times tid senere var Jeanette her efter Loke. Så nød vi to gamle roen, og jeg smurte rugbrød til aftensmad.

På Facebook skrev Susanne, at hun må give sin salige svigermor ret med hensyn til børnebørnene: Man er glad for deres besøg to gange - første gang, når de ankommer og næste gang, når de rejser hjem. Men de er altid velkomne igen en anden gang.

Jeanette kunne i øvrigt fortælle, at Morten havde fanget tre fisk, mens svigerfatter måtte tage tomhændet hjem.

Er solen mon bange for os?

For et par dage siden ringede Masja og spurgte, om vi ville have Milo på ferie fra i dag til i morgen. Det ville vi, og hun var her med ham over middag, mens jeg var hos slagteren efter vores ugepakke. Eftermiddagen gik med at lege med klodser og biler, og han begyndte også på et par perleplader, men tålmodigheden slap hurtigt op.

 

 

Milo og jeg skulle være alene til aften, da Susanne skulle på arbejde.

 

Sådan en knægt bliver tidligt sulten, og allerede ved 17-tiden fablede han om aftensmad. Jeg mente dog, at det var sådan liiiige tidligt nok, og det lykkedes mig at trække spisetiden til klokken 1730.

 

Mens vi sad og spiste, konstaterede Milo, at solen havde gemt sig bag en sky. Milo: "Farfar, solen har gemt sig bag en stor sky. Tror du, det er fordi den er bange for os?". Et absolut relevant spørgsmål, og jeg skylder ham vist stadig et relevant svar...

 

Efter aftensmaden blev energien reduceret, og Milo var tæt på at falde i søvn i lænestolen. Så måtte et par tegnefilm holde søvnen på afstand, og det blev sengetid lidt over klokken 20.

Kasserollen er i hus

Jeg behøver ikke ta' til Viby på fredag for at købe en kasserolle - på vej til arbejde købte Susanne en i SuperBrugsen.

 

 

På fredag - eller en anden dag - skal vi så lige huske at købe et låg til den.

Det var ægge så godt

Loke og jeg hyggede os med at se billeder på computeren, og jeg havde fuldstændig glemt, at jeg havde sat en kasserolle på komfuret og tændt under den for at koge et par æg til min aftensmad. Mens vi sad og så, lød der pludselig et stort knald fra køkkenet. Susanne gik ud for at se, hvad der var galt. Det var selvfølgelig mine æg, der var sprunget i luften i kasserollen, og selvom der var låg på, lå en del af dem på komfuret. De havde det ikke godt, og det havde kasserollen mildest talt heller ikke.

 

(Foto: Susanne Ryolf)

(Foto: Susanne Ryolf)

 

Der bredte sig hurtigt en fæl stank, så samtlige vinduer og terrassedøren måtte åbnes. Susanne kogte to nye æg til mig, og på fredag skal jeg vist et smut til Viby for at købe en ny kasserolle.

Loke på besøg

Vi blev vækket af, at der kom en sms på min telefon. Jeg har tilmeldt mig DMI's service om varsling af skidt vejr. Susanne stod op, men jeg kunne nu sagtens sove videre. Meddelelsen var, at torden, lynild og skybrud var aflyst.

 

Loke havde været skidt i går, så Morten havde ringet og spurgt, om han kunne være hos os i stedet for at han skulle i dagpleje. Det kunne han. Jeanette var her med ham først på formiddagen. Han var ikke helt frisk i starten, men heller ikke helt skidt. Han fik lidt morgenmad og spiste det meste af en is. Sammen med Susanne så han en masse dyr i fjernsynet - løver, aber, giraffer, elefanter og hvad ved jeg.

 

Efter frokost gik Susanne og Loke ind for at tage en middagslur, men den blev afbrudt, da postbuddet bankede på døren (vores klokke virker ikke).

Loke og jeg så lidt billeder på computeren, blandt andet dem jeg tog i Viborg i lørdags.

Lige før Susanne skulle køre på arbejde var Morten her for at hente Loke.

En behagelig tur til museet

Jeg havde en aftale med Ib Møller på søfartsmuseet. Ib har sendt mig en kommentar til forsidebilledet på det seneste nummer af bladet Logbogen, og derfor spurgte jeg Ib, om han ville lave et lille indlæg til bladet. Det drejer sig om sejlskibet "Passat", som anløb Aarhus i december 1952. Ib - selv skibshandler - er søn af skibshandler Egil Gylling Møller, og Ib kan huske, at han sammen med sin far besøgte det elegante skib flere gange, mens det lå i Aarhus i mere end to måneder fra december 1952 til februar 1953.

 

Ib har skrevet et fint indlæg, som jeg kan bruge i bladet. Samtidig har han hjulpet mig med et par billeder af skibet, og det var dem, jeg skulle hente på søfartsmuset i dag.

 

Det blev til et par hyggelige timer over en kop kaffe samen med Ib og de øvrige frivillige på museet. Nu har jeg en fin historie og et par gode billeder til bladet.

 

 

Turen til og fra museet var ikke at sige ski'e til med det flotte vejr. Der var rigeligt at se på, mens jeg ventede på at skifte bus, hhv. på Banegårdspladsen og i Nørregade.

 

 

Jeg var hjemme ved 16-tiden, og efter en hurtig kop kaffe var jeg i køkkenet for at lave aftensmad.

 

Desværre har vejrprofeterne i aften fortalt, at det flotte vejr ikke fortsætter. Der kommer regn, skybrud, lyn og torden i nat og i morgen, og de følgende dage bliver noget koldere end i dag. Jeg håber dog ikke, at vi skal konstatere, at sommeren 2013 faldt på en mandag og en tirsdag.

Anemoner

Her er de så, de anemoner, som jeg plukkede til Susanne.

 

 

Fin service fra Stofa

Der er kommet nye kanaler på fjernsynet - i hvert fald en, der hedder TV2fri. For at kunne se den, geninstallerede jeg i går samtlige programmer på fjernsynet, og den er nu også med. Susanne var lidt træt af, at der var nogle få programmer, som ikke havde undertekster. Jeg skrev derfor til Stofas support for at høre, om fejlen ligger hos Stofa.

I dag ved middagstid blev jeg ringet op af en meget hjælpsom mand fra Stofa, som forklarede, at der et eller andet sted i vores fjernsyn findes en funktion, som kan tilføje de manglende undertekster. Han kunne naturligvis ikke fortælle nøjagtigt hvor, da han ikke kender vores fjernsyn, men for en sikkerheds skyld gav han mig et telefonnummer til Philips' support, så jeg kunne følge sagen op der.

Jeg prøvede nu først selv og fandt efter lidt søgen den nævnte funktion. Så nu kan Susanne igen følge med i de film, der vises på TV2film samt få oversat løvebrøl og grisegrynt fra Animal Planet.

Tak til Stofa for fin support.

En dejlig formiddagstur

Midt på formiddagen besluttede jeg at gå en tur i det flotte vejr sammen med mit kamera. Det blev til en rigtig flot tur bagom Skovhøj og til det nye byggeri Kildeagervænget. Og jeg skal love for, at der bygges meget. En del mere, end man kan se fra Kolt Østervej.

 

 

Flere steder er der anlagt kunstige søer, hvor man kan se en del fugle, blandt andet svaner, blishøns og ænder.

 

Byen trænger sig på, bondegårdene ligger trængt mellem alt det nye (men bønderne har vel selv solgt jorden?), men et enkelt sted går der dog stadig en flok køer og græsser. Og de synes ganske upåvirkede af alle de nye naboer.

 

Der bygges meget nyt, og der går et godt stykke tid endnu, inden alt er færdigt og der er anlagt ordentlige tilkørselsforhold.

 

På det næste billede ses tydeligt konfrontationen mellem en gård og det nye byggeri. Der er ikke længere så stille ude på landet - ikke her i hvert fald.

 

Jeg plukkede en lille buket anemoner med hjem til Susanne.

 

Da jeg var hjemme, var Susanne i gang med at slå græs. Jeg gik straks i gang med at lave vores middagsmad, "Aladdins overflod", som er en slags biksemad med rodfrugter, kål, løg, champignons og rester af steg. Det får lov at simre lidt i den sorte gryde, er en fin måde at udnytte rester på, og smager fantastisk.

 

Der ligger flere billeder på min Flickr-side.