Jeg har også en lille historie fra det virkelige Falck-liv om Rhododendron. Da jeg for mange år siden var på hold med Laila og Annette, fik vi en ny mand på holdet. Han hed Søren og kom fra vagtcentralen i Herlev. Efter nogle nattevagter kom vi lidt bedre ind på livet af hinanden (ja, ja, ingen skumle tanker her), og en nat spurgte Annette ham, om han syntes vi på holdet talte for meget om mad. Han svarede, at de kolleger, han var sammen med i Herlev, næsten udelukkende talte om Rhododendron, så det var en behagelig forandring at tale om mad.
Også en nat kom vi til at tale om rødvin. Annette fortalte, at hun købte rødvin i treliters kartoner. På det tidspunkt var jeg lidt skeptisk ved at købe vin i kartoner, for min erfaring var, at det var noget værre rævepis. Annette kunne dog fortælle, at vin i kartoner er ganske udmærket. Da jeg spurgte hende, hvor lang tid vinen kan holde, efter den er åbnet, svarede hun: "Hvis du er heldig, kan den holde en uge". Annette er en klog pige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar