Så skal der laves suppe

I formiddags blev Susanne og jeg enige om at gå hver til sit - hun tog til Viby efter medicin, jeg tog til Kolt efter proviant.

Jeg var først hjemme og bryggede kaffe, mens jeg lagde på plads i fryser, køleskab og spisekammer. Kaffen var klar, da Susanne var tilbage.

Aldrig havde jeg forestillet mig, at medicin kunne fylde så meget. Hun havde en kæmpestor kasse i sin taske, men det var ikke fordi hun skulle have ekstra meget medicin denne gang. Det var fordi hun havde købt en blender til mig. Jeg har længe talt om, at jeg vil forsøge mig med at lave noget suppe, og hun mente, at med denne supersuppemaskine vil jeg være i stand til det. Nu bliver den vasket af, så må jeg forsøge mig frem. Det glæder jeg mig til.