Vi fandt tiden moden til at investere i et sæt nye havemøbler. Især bordet var blevet sølle med et stort hul på midten og et mindre hul i et af hjørnerne. Stolene var vi trætte af, da det er klapstole, som ikke er solide og nemt klapper sammen, også når man sidder i dem.
Susanne havde overtalt Morten til at hente nye møbler i JYSK. Vi lånte afdelingens trailer, og sammen kørte de i JYSK i Viby efter møblerne. Vi havde på forhånd besluttet os for to sæt, som det kunne blive, så det tog ikke lang tid at købe, betale og læsse.
Ved fælles hjælp samlede vi bordet, og nu står hele sættet og venter bare på at blive brugt.
Så nu kan sommeren bare komme an, kan den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar