Billeder til Stadsarkivet

Stadsarkivet i Aarhus vil meget gerne modtage billeder fra borgerne. Jeg har efterhånden bidraget med nogle stykker, og jeg sender fortsat billeder i små portioner.

I aften blev det til et par serier med billeder af sporvogne. Billederne er taget i slutningen af 60'erne.

Derudover sendte jeg en billedserie med det første japanske bilskib, som anløb Aarhus. Det var "Toyota Maru No. 18", som lossede den 12. juni 1973.

Det er underligt, at det er mere end 40 år siden. Jeg var med til at ekspedere skibet under dets ophold i Aarhus, og jeg husker det, som var det i fjor. Skibet var ret imponerende, dengang. Der var plads til ca. 2600 biler, heraf blev 562 losset i Aarhus.

Stadsarkivet modtager gerne billeder fra publikum. Man uploader til arkivets hjemmeside, hvor man logger på med NemID.

www.smartarkivering.dk

Hugo

Formiddagens tur blev ad Lemmingvej til Lemming by. På den store mark ved Lemmingvej var bondemanden i fuld gang med efterårspløjningen.

Ved indkørslen til nr. 131 mødte jeg en kendt figur. Her stod trolden Hugo i egen meget høje "person" med åbne arme.

Jeg tror dog ikke at han inviterede til besøg på adressen, så jeg fortsatte min tur ad Lemmingvej.

Styr på krydderierne

Vi har længe haft en del krydderier liggende i åbne poser, men nu er det næsten slut. Forleden købte Susanne otte glas med babymad. Babymaden er nu borte, glassene vasket af og fyldt med krydderier. Desværre ser det ud til, at lågene ikke er for gode, men nu ser vi, om det kan holde.

Det er i hvert fald mere overskueligt at havde krydderierne stående klar til brug på denne måde, fremfor at de ligger i diverse poser i en stor bakke i skabet.

En dejlig efterårstur

Min kusine Eva inviterede igen på en køretur. Vi valgte Helgenæs og Mols - jeg med den egoistiske plan, at jeg gerne ville se Sletterhage fyr og ikke mindst udsigten derude.

Vi startede herfra klokken 1030 og satte Sletterhage som første mål, dog med stop et par steder undervejs for at nyde udsigten og det flotte efterårsvejr.

Da vi kom ud til fyret, fandt vi den medbragte mad frem. Eva havde lavet kartoffelsalat, Susanne havde stegt en bøttefuld frikadeller. Og jeg var yderst heldig med udsigten. Mens vi spiste, passerede ikke færre end fem skibe.

Første skib var Samskips "Arnarfell" på vej fra Aarhus med fuld dækslast. Der var endda blevet plads til en trailer på toppen af containerne.

Ikke længe efter kom færgen "Kattegat" på vej til Kalundborg.

Den krydsede med coasteren "Falkland", som var på vej til Aarhus.

Længere fra land kom først hurtigfærgen "KatExpress 2" på vej med Sjællands Odde, kort efter kom "KatExpress 1" med kurs mod Aarhus.

Efter at have spist, gik jeg en tur i fyret. Pigerne havde ikke lyst til at komme derop, men jeg nød udsigten deroppefra mod Hjelm, Samsø, Tunø og resten af Jylland. Mere heldig med sigtbarheden kan man vist ikke være.

Eva og jeg kunne sagtens have siddet der nogle timer, men vi sluttede af med kaffe og vanillegifler. Både Eva og jeg havde fået den fortrinlige ide at købe sådan en pose på tilbud. 

Vi fortsatte rundt på Mols og kom gennem en del af de mindre byer - nogle af dem endda flere gange. Et skilt ledte mod en parkeringsplads ved Olaf Ryes skanse, den besluttede vi os til at se. Men vi så ingen parkeringsplads, kørte blot i ring i skoven og kom ud næsten hvor vi var kørt ind. 

Vi kom også omkring Ebeltoft og Øer, inden vi kørte nordpå. Vi fik lyst til en kop kaffe, men vi kunne ikke finde et sted, hvor man ville servere sådan en. Vi opdagede så, at det faktisk kunne være spisetid, så vi købte en planksteak med kartoffelmos, bacon, ærter og salat hos Kaløvig Strandgård Camping. Den var lækker, og da vi havde bøvset og tisset af, satte vi kursen mod Hasselager. Tak til Eva for en dejlig tur.

Der er flere billeder i dette Flickr-set

Tilføjet 29/9: Jeg har været på Google Maps og set, at der faktisk er en parkeringsplads i nærheden af det skovstykke, hvor skansen findes. Men den ligger ikke lige der, hvor skiltet står.

Formiddagstur

Midt på formiddagen gik jeg en tur for at udforske området ved Jegstrupvej. Susanne har fortalt, at der er en sti, som - gennem en lille skovstrækning - fører halvvejs til Tranbjerg. Jeg valgte dog en anden gren af stien og kom lidt rundt i industrikvarteret.

Noget af det første jeg mødte, var to heste som græssede på et stykke jord i industrikvarteret. Jeg gik lidt rundt på må og få, regnede med at komme til Skanderborgvej, men jeg endte tilbage ved de to heste.

På den lille gangbro over banen måtte jeg selvfølgelig vente på et tog, så der også kom billeder i kassen af sådan et.

 

Vejret var superflot, sol fra en himmel med flotte, hvide skyer og ingen regn i sigte.

Jeg ramte lige i plet

Forleden udskrev Stadsarkivet en lille konkurrence på Facebook. Det gør man af og til, ofte op til en weekend, og jeg har gættet med flere gange. Denne gang var motivet hentet fra Strøget i anledning af, at der den 22. oktober udkommer en bog om Strøgets historie.

Ved at sammenligne med andre billeder i bøger og på nettet fandt jeg frem til, hvor billedet er taget.

Desværre er der ikke anden gevinst end æren - men den er jeg til gengæld rigtig glad for.

Nu sælger vores kødpusher også ost

Over middag var Susanne hos vores lokale kødpusher Ivan (Hasselager Pølser) for at hente vores ugepakke med kød. I denne uge er Ivan begyndt også at sælge ost, så hun købte både et stykke til sig selv og et til mig.

Og hun havde et godt udgangspunkt for at vælge oste, for Ivan lod hende nemlig smage på dem alle sammen.

Ivans hjemmeside

Jeg har vundet

Når man kommer med sådan et glædesudbrud, har man som regel vundet penge. Men det har jeg ikke. Jeg har vundet en auktion på QXL, så det koster faktisk penge. I dette tilfælde dog ikke nogen formue.

Auktionen omfattede to postkort med DFDS' ruteskibe fra Aarhus-København-ruten, "C. F. Tietgen", bygget 1928 og "Hans Broge", bygget 1939.

Kortene viser skibene, inden de blev forlænget i hhv. 1954 og 1955. Og 35 kroner for disse to kort synes jeg var i orden.

De bygger og de bygger og de bygger

Jeg benyttede det flotte efterårsvejr til en tur til "Hasselager Engsø", hvor jeg satte mig på en betonklods og nød udsigten.

Mens jeg sad der og sad, besluttede jeg mig til at fortsætte turen til det nye byggeri ved Kildeagervej. Og der sker virkelig meget. Mange huse er færdige og nu beboede, men der er stadig nogle under klargøring. Og ikke nok med det, der støbes også fundamenter til nye huse.

Hasselager er ved at blive en stor by. Det bekræftes af, at Susanne i dag kunne fortælle, at der langtfra er lokale dagplejemødre nok til alle de børn, der nu flytter ind i den nye bydel.

På min Flickr-side er der flere billeder fra turen

Spise med Jensen

- eller Jensen Inviterer. Begge overskrifter kan passe til dagen. Finn havde inviteret til frokost - ikke på Jensens Bøfhus, men på "Den Lille Kro". Anledningen var, at han i næste uge fylder 67.

Vi var i god tid i Aarhus, da Susanne havde et ærinde på apoteket. Det klarede vi på Store Torv og traskede derefter i luntefart gennem Vestergade. Her kunne jeg stolt fremvise den kirke, hvor jeg er døbt samt det hus, hvor jeg blev født i 1951 - Vestergade 44. Vi boede på 2. sal, dengang var der altaner. De er fjernet for mange år siden, de har sikkert været ved at skvatte ned.

I min barndom var der slagterforretning og tobakshandler i ejendommen. Nu er der renseri og skrædderi. I naboejendommen (nr. 46) var der både købmand og bager, men de butikker er for længst væk.

Vi var også i god tid ved kroen, men det var Finn og Ib heldigvis også, så vi var bænket før befalet mødetid klokken 13. Vi fik sild som forret, Susanne og Finn fik en mørbrad, Ib og jeg en hakkebøf med skysovs. Senere fik vi en kop kaffe og en lækker æblekage.

Efter krobesøget var vi en tur i SuperBrugsen på Vesterbro Torv, hvor Susanne købte rugbrød og yoghurt.

Ad omveje kommer man langt

I sidste uge læste jeg på Falcks ekstranet, at Falck har modtaget en beretning fra den trainee, som korpset har sponsoreret en sejltur for med et af de skibe, der deltog i Tall Ships Races. Beretningen var lagt ud på Falck Region Midts side.

Da jeg ved, at Per gerne vil have indlæg til sin (=kommunens) hjemmeside om arrangementet, kontaktede jeg sekretæren, som henviste til pigens kontaktperson, stationslederen på Falck-Gården. Jeg arrangerede, at Per selv kontaktede stationslederen; de to har tidligere været i kontakt om arrangementet. Og selvfølgelig skulle pigens tilladelse også indhentes. Per blev glad for tippet, da kommunen selv - indtil nu - ikke har modtaget så meget som en eneste beretning fra de unge trainees.

Pigen hedder Victoria, er 16 år gammel og fra Løgumkloster. Hun er elev på Klank Efterskole og sejlede fra Aarhus med skibet "Alexander von Humboldt II".

Heldigvis fik Per Victorias accept på at bringe hendes beretning, og hvis nogen har lyst at læse den, kan det ske på dette link:

Victorias beretning

En svanesang

Der har i lang tid hersket uvished om fremtiden for Aarhus Søfarts Museum. Lejemålet i Sverigesgade er sagt endegyldigt op, vi skal være ude så hurtigt som muligt. I dag annoncerede jeg på hjemmesiden, at de sidste åbningsdage er på onsdag og på lørdag, så slutter det. Alt skal pakkes ned.

Vi havde håbet på, at byrådet på sit møde i torsdags ville bevilge et beløb, som muliggjorde flytning til nye lokaler, men sådan gik det desværre ikke. Vi må klare os selv. Udover en masse dejlige effekter, billeder og bøger er ingen penge det eneste vi har nok af.

Nu bliver det hele pakket sammen og opmagasineret, så må vi se hvad der sker.

Jeg satser på, at hjemmesiden skal holdes i live og give publikum underretning om, hvad der sker.

Teenage-fødselsdag i Grønbjerg

Jasmin havde fødselsdag dagen før min, men kunne ikke fejre den på dagen. I dag passede så alles vagtplaner og skolefridage med, at hun kunne holde fødselsdag for sin familie.

Vi fik et lift med Eva, kørte herfra klokken 0930 (tak Eva) og var fremme ved 11-tiden. En times tid senere blev der budt til bords, hvor middagsmaden var "Den sorte gryde" med små frikadeller, mørbrad, cocktailpølser og champignons - og en kraftig sovs. Dertil kartoffelmos med grøntsager og bacon samt frisk salat.

Selvom det blæste lidt, kunne vi tilbringe en times tid i haven. Børnene var hurtige til at benytte trampolinen, og den var et hit.

Naboerne lod sig ikke genere af ungerne, selvom de selvfølgelig tilkendegav, hvor sjovt det var at hoppe.

Hjemme ved 18-tiden smurte jeg et par skiver rugbrød, Susanne spiste en portion yoghurt.

Spise med Napoleon og Mormor

Mens vi sad og talte om aftenens mad, som skulle bestå af mørbrad, kom jeg i tanker om, at min mor af og til lavede en ret, som hun kaldte Mørbrad Napoleon. Jeg husker dog ikke, hvordan hun lavede den, eller hvordan den smagte. Susanne kendte den ikke.

Jeg googlede på nettet for at finde den, og der "faldt" jeg over en rigtig spændende blog med masser af opskrifter på gode, gammeldags danske retter. Siden hedder "Spise med Mormor". Hvad angår Mørbrad Napoleon, så har Mormor retten på sin side.

Jeg lavede nu aftensmaden efter en opskrift fra mit eget hoved, men sovsen var brødrene Prices paprikasovs. Det smagte udmærket, men jeg har besluttet med mig selv, at paprikasovs er bedre til kylling end til mørbrad.

Her er linket til "Spise med Mormor"

Flæskesteg og rødvin

For første gang i fem dage skulle vi ikke op til vækkeuret. Det var udmærket, for det er godt nok svært at vænne sig til at skulle det igen. Formiddagen gik for Susannes vedkommende med at købe ind i Føtex i Viby; for mit vedkommende med en tur til storstaden for at købe en ny linse til mit kamera. Jeg var også hos Vangsgaard i håbet om at finde en gave til brug senere på året, men der var ikke held.

Susanne købte en flæskesteg og en pose kartofler, som hun lavede til aften. Det var en god steg med sprøde knaser. Jeg knappede den ene af de flasker rødvin op, som jeg fik af viborgerne i anledning af min fødselsdag. En lidt usædvanlig etiket og en udmærket vin.

Dengang det var før

For et stykke tiden fik jeg en henvendelse fra en Carsten Nielsen, som forsker i byens historie og desuden laver lidt slægtsforskning. Carsten har lavet en hjemmeside om Skovvejen, hvor jeg boede som barn og ung fra 1956 til 1970 (se mit indlæg fra 27. august 2013). Carsten har linket til min hjemmeside, hvor jeg fortæller om ejendommen Skovvejen 40 og ikke mindst beboerne i ejendommen.

Jeg lovede den gode mand at sende yderligere billeder. Det gjorde jeg i dag, selvom det ikke blev til så mange, og kvaliteten er ret dårlig. Det blev til en halv snes billeder, de fleste taget med mit første kamera, som var et Kodak Instamatic til kassettefilm.

Der er billeder, hvor man får et indtryk af de små stuer med skråvægge og det trange køkken. Det var en treværelses lejlighed på 62 m² med lokum på bagtrappen fælles med naboen og bad i kælderen fælles med de øvrige ni familier.

Men udsigten, den fejlede bestemt ikke noget:

Se Carstens side om Skovvejen her

Der var engang...

... hvor det ikke var store stålkasser og kæmpekraner, der dominerede billedet på Aarhus havn. Hvor der var færger og rutebåde til Kalundborg, København, Oslo, Halmstad - og Mols. Og hvor smør i dritler blev lastet konventionelt sammen med uemballerede svinekroppe. Og hvor kopra blev losset i spande og træ blev losset ved håndkraft. Og hvor "gribeskovle" til losning af kul, og sugeanlæg til losning af foderstoffer var noget nymodens noget. Hvor kongen af Danmark og shahen af Persien af og til kom på besøg, og hvor der blev bygget skibe i Aarhus. Alt dette - og mere til - var indholdet i de fire film om Aarhus havn, som Aarhus Søhistoriske Selskab i aften viste for medlemmerne. Aarhus Søfarts Museum lagde lokaler til forevisningen.

Omkring 40 medlemmer havde fundet vej til museet for at se filmene, og der blev plads til alle, også dem der havde glemt at melde sig til. Og det blev en succes! Filmene varede tilsammen halvanden time, og efter forevisningen var der mulighed for at hygge sig over en vand eller en øl.

Jeg kan heldigvis se filmene igen så tit jeg vil - for DVDen er nemlig min.

På ret køl

Så er "Costa Concordia" på ret køl. Susanne læste det på tekst-tv, og kort efter tjekkede jeg webkameraerne, og skibet ligger nu på det undersøiske fundament og vender rigtigt.

Styrbords side, som har ligget i vandet i over halvandet år, ser ikke god ud. Tidens vand og trykket fra skibets vægt har sat sit præg. Nu skal skibet så "blot" hæves og bugseres væk. Noget af en opgave!

♫ I dag er det Katies fødselsdag ♫

- og et stort tillykke til sangfuglen. Og tak til iMusic fordi Katies nye CD i dag lå i vores postkasse.

Jeg nåede at høre de fleste numre, inden Susanne var hjemme fra det kursus, som hun deltager i her i starten af ugen. Jeg hentede CDen ind sidst på eftermiddagen, før får vi nemlig ikke post her i Hasselengen.

Så vidt jeg nåede at høre, er der et par numre, som jeg ikke synes så meget om, men resten lyder som smør for øregangen.

"Costa Concordia"

Susanne var på kursus hele dagen, hun blev hentet klokken ni på parkeringspladsen. Så jeg var helt Palle hele dagen. Dagen igennem fulgte jeg på nettet hævningen af krydstogtskibet "Costa Concordia". Arbejdet startede ved nitiden i morges og forventes at fortsætte det meste af natten.

I første omgang rettes skibet op, så det vender rigtigt og hviler på et undersøisk fundament. Senere hæves skibet og bugseres bort til ophugning.

Det er en virkelig kompliceret opgave - og en megadyr opgave. Det er den dyreste bjergning, der er foretaget i søfartens historie.

Arbejdet vises online på bl.a. dette link

Ik' lige nu

Det var temaet i den gæsteprædiken, som radioværten Nis Boesdal i dag holdt i Kolt kirke. Kort fortalt var temaet, at vi prioriterer det, der er lavet af rustfrit stål - komfur, vaskemaskine, kaffemaskine, køleskab osv. - mens vi siger "Ik' lige nu", når børnene vil fortælle lidt om livet i skolen, har brug for hjælp til lektierne, eller når veninden vil fortælle om de læbestifsaftryk, hun har fundet på mandens skjorte. Det gav i hvert fald mulighed for eftertanke.

Efter gudstjenesten var der frokost i sognegården. Sild, fiskefileter, rejesalat, biksemad, leverpostej med rødbeder, champignons og bacon samt diverse salater. Virkelig lækker mad. I kuvertprisen var indbefattet en øl eller en vand samt kaffe med småkager og flødeboller.

I sognegården holdt Nis Boesdal et glimrende og underholdende foredrag om hvordan de fleste romaner, film og teaterstykker i store træk har sit udgangspunkt i de mange kendte ligninger eller fortællinger fra Bibelen. Eller såmænd i Jesus' liv og død.

Nis Boesdal fortalte blandt andet om et ophold af et par måneders varighed i en italiensk landsby. Meningen med opholdet var at få ro til at fortsætte en roman, han var begyndt at skrive. Det fik han imidlertid ikke. Han engagerede sig så meget i det lokale liv, at han ikke fik tid til at skrive ret meget. Han havde medbragt én bog hjemmefra, det var John Steinbecks "Rutebil på afveje". Titlen på den bog inspirerede ham til titlen på den bog, han dog fik tid til at skrive, "Radiovært på afveje".

Jeg købte et eksemplar (håber der er lidt inspiration til spændende mad), og som en selvfølge signerede Nis Boesdal bogen.

Historien om Ngoc

Det er en fantastisk historie. Jeg så den i dag på Facebook og synes den fortjener at blive læst.

For dem, der ikke er så meget for at læse engelsk, vil jeg her gengive historien:

I april 1981 befandt den 13-årige Ngoc Nguyen sig om bord i en båd i Det Sydkinesiske Hav. I båden befandt sig 64 andre mennesker, blandt andre hans mor og tre søskende. Alle var de flygtninge på vej væk fra Vietnam. Faderen havde deltaget i krigen, men da man ikke havde ikke hørt fra ham i otte år, formodede man, at han var faldet i krigen. Moderen havde arrangeret flugten, som nær var gået i vasken, da det hele blev opdaget fra en patruljebåd. Det lykkedes dog at slippe væk, men alle ejendele måtte efterlades på stranden.

Mad og drikke havde man heller ikke nået at få med, heller ikke et søkort. Kun et kompas havde man nået at få med, og kursen blev sat mod Filippinerne. Efter to døgn var brændstoffet ved at slippe op, og man var klar over, at det på ingen måde var muligt at nå Filippinerne. Men da så man i horisonten et skib nærme sig. Håbet blomstrede igen, men desværre sejlede skibet videre, så alle var overbeviste om, at man nu var fortabte. Men så vendte skibet om og satte kurs mod den lille båd. Efter en halv time nåede skibet frem.

Skibet var A. P. Møllers containerskib "Arnold Mærsk", som nu tog alle flygtningene om bord. Da Ngoc var halvvejs oppe ad landgangen, bemærkede han, at skibets kaptajn, Jørgen Ole Hansen, stod på broen og fulgte det hele. Da lovede han sig selv, at han også en dag ville ende som kaptajn på sådan et skib. Da alle var kommet godt om bord, forærede flygtningene det eneste de ejede, nemlig kompasset, til kaptajn Hansen som en beskeden tak. Flygtningebåden blev sænket, så den ikke udgjorde fare for skibsfarten.

"Arnold Mærsk" fortsatte sin rejse til Hong Kong, hvor flygtningene blev sat i land og installeret i en flygtningelejr, inden de kunne komme videre til Danmark (loven er sådan, at Danmark skal tage sig af flygtninge, som tages op af danske skibe). Et halvt år senere befandt Ngoc og hans familie sig i Nordjylland. Her hørte en lokal journalist om familien og skrev en artikel i sit blad. Denne artikel blev læst af en skibsreder i Svendborg, som - iflg. Ngoc - havde røde skibe, ikke blå. Skibsrederen inviterede familien til at besøge rederiet i Svendborg. Ngoc fortalte skibsrederen om det løfte, som han gav på landgangen, og da Ngoc var færdig med skolen, sørgede skibsrederen for, at Ngoc kom på søfartsskolen i Svendborg. Familien flyttede med til Svendborg.

Ngocs første skib som praktikant blev - ja, "Arnold Mærsk". Men skibet havde i mellemtiden fået ny kaptajn. Ngoc færdiggjorde sin uddannelse i Svendborg, og hans første hyre som udlært blev containerskibet "Mathilde Mærsk". Hans første rejse som  udlært styrmand blev den sidste rejse for kaptajnen på dette skib - og han hed såmænd Jørgen Ole Hansen. Ngoc hilste på kaptajn Hansen, præsenterede sig og sagde derefter: "Vi har sejlet sammen før" og fortalte om hændelsen i 1981. Den kunne Hansen sagtens huske og sagde: "Så har jeg i mit kammer en ting, som tilhører dig".

Ngoc er stadig i Mærsk og er nu avanceret til overstyrmand, gift med Kim Anh, og sammen har de Jimmi på 14 år og Kevin på ni år. Overraskende er det nok ikke, at kompasset i dag er familiens kæreste eje.

Historien mangler nu kun et sidste kapitel for at kunne afsluttes, nemlig at Ngoc fortsætter sin karriere som officer og ender som kaptajn.

Læs den originale historie her