Der har i lang tid hersket uvished om fremtiden for Aarhus Søfarts Museum. Lejemålet i Sverigesgade er sagt endegyldigt op, vi skal være ude så hurtigt som muligt. I dag annoncerede jeg på hjemmesiden, at de sidste åbningsdage er på onsdag og på lørdag, så slutter det. Alt skal pakkes ned.
Vi havde håbet på, at byrådet på sit møde i torsdags ville bevilge et beløb, som muliggjorde flytning til nye lokaler, men sådan gik det desværre ikke. Vi må klare os selv. Udover en masse dejlige effekter, billeder og bøger er ingen penge det eneste vi har nok af.
Nu bliver det hele pakket sammen og opmagasineret, så må vi se hvad der sker.
Jeg satser på, at hjemmesiden skal holdes i live og give publikum underretning om, hvad der sker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar