lørdag den 12. juli 2014

Av for Fanden. Av for Fanden

Kort efter morgenmaden tog jeg på grønttorvet for at købe ind til salat i dag og i morgen. Selvom det er ferietid - eller måske netop derfor - var der ret mange mennesker på torvet. Grunden kan måske også være, at mange har valgt at handle inden middagsheden.


Efter en kop formiddagskaffe hjalp vi hinanden med at bælge ærter. Derefter gik jeg i køkkenet for at lave salaten. Der gik dog ikke lang tid, før jeg skar mig selv i blommen på den venstre pegefinger, og Susanne måtte komme til hjælp med et plaster. Der gik ikke fem minutter, før hun igen måtte assistere - handikappet af den til dels ukampdygtige pegefinger gik det denne gang ud over langemand. Endnu et plaster måtte til.

Jeg har altid holdt på, at man skal sørge for, at man holder sine knive skarpe og spidse. Det gør jeg stadig.

Jeg har valgt at vise et billede fra grønttorvet. Billeder af blodbadet vil jeg skåne mine læsere for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar