lørdag den 26. juli 2014

Loke på ferie

Jeg startede dagen med en tur til grønttorvet. Jeg købte ind til grøn salat i morgen, men der kom ekstra mange ærter med i "Rulle-Marie", da en gæst havde meldt sin ankomst og ville blive her til i morgen.

Gæsten er Loke, som kom kort før middag. Efter middagsmad fik han en is og vi hyggede os lidt i haven, blandt andet med lidt vandpjaskeri. Susanne måtte dog nuppe en lille middagslur inden hun skulle på arbejde.



Da Susanne var stået op, delte vi en bunke ærter. Jeg havde købt en stor pose på torvet, da der også skal være til salat i morgen.


I løbet af dagen fik vi cirka 29 dråber regn og vi hørte det buldre lidt i det fjerne, men det er tilsyneladende intet mod hvad man har fået for eksempel i Horsens eller i Aulum, eller hvor vores Facebook-venner ellers bor.


Loke og jeg hyggede os med aftensmad. Han spiste ikke meget, men fik til gengæld den lovede frugtstang, et æble og en is. Den første is måtte vi smide i skraldeposen, da den blev fyldt med sand, da sandkasselåget tippede en kvart omgang - med Loke på siden af det.

Klokken er nu 2017. Loke kom i seng for ti minutter siden, og nu er der dybt godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar