Marius og jeg laver salat

Vi havde håbet, at Marius sov til klokken syv. Men det gjorde  han ikke, han var frisk før klokken seks. Det var vi så også - omend ikke helt frivilligt. Vi stod op, Susanne lavede morgenmad, og som altid, når vi har børnebørn på ferie, fik vi et blødkogt æg. Det passede den lille.

Efter morgenmad og lidt leg tog vi en tur til Viby for at købe ind til aftensmad. Der kom blandt andet en stor pose ærter i vognen, og de skulle naturligvis prøvesmages og godkendes, da vi var hjemme. Jeg kunne dermed indfri et løfte fra sidste år, hvor jeg lovede Marius, at vi i år skulle dele en pose ærter. Både Susanne og jeg bælgede ærter, og for Marius' vedkommende kunne det kun gå for langsomt.

Senere tog vi en kop kaffe med på terrassen, og Marius hyggede sig med at lege i sandkassen. Det var et hit. Han fik lang tid til at gå med at lege i sandet, men efter en frokost med leverpostejmad måtte han give efter og tage en middagslur. Susanne tog også en lur.

Da Marius stod op efter sin middagslur, var jeg i fuld gang med at gøre klar til aftensmad. Jeg satte ham i sin stol, tæt ved køkkenbordet, og han hjalp med at prøvesmage stort set alle ingredienser i aftenens salat. Især de bittesmå tomater var noget, man kunne li'.

I løbet af eftermiddagen var Susanne og Marius på legepladsen et par gange for at gynge. Marius' familie var her sidst på eftermiddagen. Til aften fik børnene en portion koldskål, inden vi voksne delte salaten, som i mellemtiden var suppleret med rejer og dressing.

Alle børn var trætte, ikke mindst på grund af varmen, så ved 18-tiden kørte familien til Viborg.