søndag den 22. marts 2015

Formiddagshygge

Når man står op klokken 0530 om natten, kan en hyggestund klokken 0845 vel godt kaldes formiddagshygge. Marius nød at se på billeder sammen med Farmor. Der var mange billeder af hans søskende og øvrige familie.


Forinden havde han været lidt slap, og han fik mulighed for at få en lille lur, men det tilbud tog han ikke imod. Det blev kun til fem minutters pludren i sengen, inden han blev løftet op igen.

I løbet af formiddagen blev Marius lidt sløj. Han lagde sig til at sove på gulvet, men det syntes vi nu ikke, at han skulle, så vi puttede ham i seng. Han sov trygt, da Kenneth, Thea og Emil var her ved 11-tiden for at hente ham. Vi spiste frokost, og da Marius vågnede, fik han også frokost, inden kursen blev sat mod Viborg.

Kenneth ringede senere og fortalte, at Marius nu er kvik igen, han har formentlig blot været træt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar