Keramikbryllup

Susanne og jeg har i dag keramikbryllup. Som alle ved, er det, når man har været gift i 41 år. I dagens anledning havde jeg bestilt en buket blomster; den sætter hun sikkert større pris på end på en eller anden ting af keramik.

Susanne nåede lige akkurat selv at tage imod buketten, den kom to minutter før hun kørte på arbejde.

Tilføjet klokken 2212: Da Susanne kom hjem fra arbejde, havde hun to store øl (á 75 cl.) med til mig som gave på vores bryllupsdag. Dem vil jeg glæde mig til at smage.

Åben Havn

Som tidligere år havde Aarhus Havn arrangeret "Åben Havn" på Mellemarmen. Det var meningen, at vi skulle have været barnepiger for Mortens drenge og de to ældste skulle have været med mig dernede, men Susanne fik det skidt i går, så det måtte aflyses. Jeg valgte dog at tage alene på havnen i dag.

Der var mange ting at se - de fleste "drengeting", men der var noget for alle børn i alle aldre.

Det første jeg så, var slæbebåden "Jakob" bakke ud med 33 passagerer, hvilket er max. kapacitet. Både "Jakob" og yachten "Mette Emilie" sejlede havnerundfarter med afgang cirka hver halve time.

Som sædvanlig var Århus Brandvæsen tilstede med mange køretøjer.

Anco Trans var der med en sidelæsser, eller var det en endelæsser?

Jeg hilste naturligvis på gutterne fra Aarhus Søfarts Museum, som viste effekter og billeder fra museets samlinger.

Fiskehandler Clausen var der med en stor stand og solgte forskellige lækkerier fra havet. Jeg turde ikke satse på, at de kunne holde sig, til jeg kom hjem, så jeg må besøge Clausen en anden god gang.

Forskningsskibet "Aurora" havde åbent skib, hvor man kunne se lidt af de ting, der arbejdes med, blandt andet opsamling og forarbejdning af tang, så det kan bruges som menneskeføde.

Marinehjemmeværnet sørgede for sømandsmusikken.

SKATs narkohunde viste deres kunnen og stillede velvilligt op til klap og kæl i pauserne.

På vejen hjem købte jeg ind i Føtex i Viby til vores aftensmad, pølser og kartoffelsalat.

♫ Her har I mig tilbage ♫

Jeg beklager, at jeg har været lidt fraværende den seneste uges tid, men det er der selvfølgelig en forklaring på.

Onsdag i sidste uge var jeg hos lægen, da jeg de seneste to-tre uger har været en del svimmel. Hun undersøgte mig på kryds og tværs; det eneste, hun ikke var helt tilfreds med, var mit syn. Hun fik en akut-tid hos min egen øjenlæge til torsdag klokken 11. Her blev jeg igen undersøgt og belyst og sendt akut videre til øjenambulatoriet på Aarhus Universitetshospital. Der var jeg ved 13-tiden, og efter lidt ventetid var jeg inde til en del undersøgelser. I flere omgange blev øjnene dryppet med forskellige slags dråber, jeg blev lyst og observeret, og efter nogen tid konkluderede den søde øjenlæge Sara og hendes makker Chris, at jeg lider af Horner's Syndrom.

Som jeg forstår det, er Horner's Syndrom ikke i sig selv en sygdom, men et symptom. Symptomet består i, at det ene øjenlåg hænger mere end det andet og pupillerne har uens størrelse. 

Årsagen til syndromet skal findes i de nervebaner, der går fra resten af kroppen til øjnene. Hvor der er noget galt, og hvad der er galt, kan ikke umiddelbart ses, men det kan være alt fra noget "skidt" til en bagatel. Sara konstaterede - hvilket ikke kom bagpå mig selv - at jeg lider af efterstær. En del på højre øje, meget lidt på venstre. Men det ville hun ikke prioritere nu, det var Horner, vi skulle koncentrere os om i første omgang.

Der gik en del tid med disse undersøgelser, og mens der var 45 minutters ventetid på, at et hold dråber skulle virke, fik jeg lidt før klokken 17 mulighed for at købe lidt mad i kantinen - jeg havde ikke fået noget at spise siden morgenmaden. Klokken 1911 kunne jeg ringe efter Falck for hjemtransport.

I tirsdags var jeg igen til undersøgelse på øjenambulatoriet, det tog godt to timer. Onsdag formiddag var jeg på neuroradiologisk afdeling og få foretaget en MR scanning (hold k... hvor den larmer) og efterfølgende røntgenfotografering af hjerte og lunger.

I dag fik jeg svar på undersøgelserne, og det var heldigvis positivt: Intet at bemærke efter MR scanningen, hverken på hals, nakke, hoved, det indre af øjnene eller brystkassen. Eneste bemærkning var, at mit hjerte er en smule for bredt, men det er ikke noget, der betyder noget. Hvorfor Horner's Syndrom er opstået, kan man derfor ikke sige noget om, men det er kommet for at blive. Jeg kunne slappe af.

Som en dejlig sidegevinst hilste jeg tirsdag, mens jeg ventede på Falck, på min tidligere kollega Ditte, som forlod vagtcentralen, da disponeringen blev flyttet til Kolding. Ditte kører nu p-vogn fra Randers. Hun skulle have to patienter med til Randers, men vi nåede at få et knus på parkeringspladsen foran bygning 10. Men endnu bedre var det, at det onsdag var Ditte, som skulle køre mig hjem. Med i bilen havde hun en patient, som skulle videre til Hou og med færgen til Samsø. Så hvis nogen af mine naboer/genboer spørger, om det er fast rutine, at patienten ved afleveringen får et knus af falckolinen, er svaret, at det kun gælder de absolut privilegerede.

Nu venter jeg på at få tidspunktet for behandlingen af efterstær. 

Gazpacho

Gazpacho - kold tomatsuppe. Vi fik det på Den Gamle Kro i Odense i forrige uge, og inspireret af det fik jeg lyst at lave det selv og fandt en opskrift på nettet. Det smagte sådan set udmærket, men vi var enige om, at jeg ikke behøver at gemme opskriften

Men flot så det da ud. Fremstillet af tomater, agurk, rød peber, lidt hvidløg, en skive brød, limesaft, olivenolie, chiliflager, salt og peber. Topping af agurk, mynte og en håndfuld rejer.

Bagefter fik vi karbonader med kartofler, gulerødder og blomkål, og den opskrift gemmer Susanne - i hovedet.

Guld

Det er meget sjældent, at jeg ser en hel herrehåndboldlandskamp i fjernsynet, men i dag gjorde jeg en undtagelse, da kampen gjaldt sølv eller guld i De Olympiske Lege i Rio de Janeiro.

Kampen stod mellem Danmark og Frankrig. Frankrig var absolut favorit- landet har i mange år ikke tabt i en finale, hverken i OL, EM eller VM, og det har vundet guld ved de seneste to OL'er.

Men det lavede Hr. Svan, "Tante Olga" (Henrik Møllgaard), brødrene Toft, Nøddebo og ikke  mindst Hansen og Landin om på i aften. Efter en tæt og jævnbyrdig kamp, som danskerne styrede, vandt de danske herrer med 28 mål mod 26. Fuldt fortjent. Og dermed fik de guldmedaljerne om halsen. Det synes både jeg, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, min hustru, og sikkert også mange andre danskere var rigtig godt gået.

Og i morgen er der så olympiade igen.

Sommerfugl

Mens vi i efterdag nød vores kaffe på terrassen, fik vi selskab af denne smukke sommerfugl, som tydeligvis var meget forelsket i den blårøde blomst, som vokser i hækken ind mod Karen.

Den underholdt os nok i over en halv time.

Formanden fylder femoghalvfjerds

Formanden for søfartsmuseet, Karl Nøhr, fylder 75 år på fredag. I den anledning havde han inviteret de frivillige med tilknytning til museet  til "Festligt samvær i Godt Selskab" på Restaurant Europa i Havnegade. Menuen bestod af en sildemad med en meget stor sild, karrysalat og rå løg samt stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbeder. Hovedretten ad libitum. Det hele hjulpet godt på vej af rigelige mængder kold fadøl og Linjeakvavit.

Festligt samvær blev det straks - det er altid en fordel, når alle på forhånd kender alle, så snakken gik hurtigt lystigt. Indimellem blev der tid til et par sømandssange og også et par taler.

Der stod flasker på gavebordet, men specielt to gaver vakte begejstring: fra næstformanden en flaske rom, hvor flasken havde form som et sejlskib. Karl er ivrig lystsejler, når tiden tillader det. Det gør den dog sjældent, og som det fremgik af talen, har han i år - i modsætning til sidste år - fået mast på båden. Ud at sejle? Måske til næste år...

En anden gave var fra "Indianer-Stig" - en lille kop, hentet op fra vraget af S/S "Volturnus", som sank i 1919 og ligger på 42 meter vand på positionen 57° 41' 8" N, 10° 53' 1" E.

Selvfølgelig var der også masser af historier, og det var ikke nødvendigvis handelsflåden, de handlede om allesammen.

Ny kamel til Odense ZOO

Odense ZOO fik i dag en kamel som erstatning for den der døde efter vores besøg i onsdags. Kamelen kommer fra Knuthenborg Safaripark, som skriver på Facebook:

Vi har i dag sendt en af vores hun-kameler til Odense Zoo. Den zoologiske have mistede desværre pludseligt sin hun-kamel i sidste uge og har derfor ihærdigt prøvet at finde en ny til flokken. De kontaktede os og spurgte, om de kunne få en af vores. Det sagde vi ja til.

Historien er et eksempel på det gode, tætte samarbejde, der er blandt DAZA-medlemmerne, som er foreningen af 16 danske zoos og akvarier i Danmark. Medlemmerne arbejder blandt mange andre sammen om udveksling af dyr, som historien her viser.

Så er der atter fuld besætning i Odense.

Weekmiddle i Odense

Det kan vel ikke kaldes weekend, når det er onsdag-torsdag, det handler om?

Susanne og jeg var blevet enige om at holde en lille miniferie i Odense, hvor Susanne gerne ville se H. C. Andersens Hus, jeg gerne Danmarks Jernbanemuseum og vi begge Odense ZOO. Vi var enige om, at det var for meget til en enkelt dag, så vi bestilte en overnatning på City Hotel Odense.

Vi tog toget fra Aarhus i går morges klokken 0815 og begyndte dagen med en travetur gennem byggerod til den gamle bydel. I Odense opføres der - som i Aarhus - kæmpemæssige grimme skrumler.

Første besøg blev H. C. Andersen Museet og H. C. Andersens hus. Her måtte man ikke fotografere med blitz og ikke bære rygsæk på ryggen - men det var nu næsten lige meget, for det besøg var ret hurtigt overstået. Vi var enige om, at museet ikke levede op til vore forventninger, og besøget i fødehjemmet var overskueligt.

Vi gik mod centrum for at finde et sted at spise frokost, men måtte dog først stå i læ ved grønttorvet for et voldsomt regnvejr.

Vi fandt lidt frokost i gågaden på et sted, der hedder Kræz. Vi bestilte pasta med unghanebryst, og det smagte faktisk ganske fint.

Ifølge hotelbookingen kunne vi først få vores værelse klokken 14, men jeg ringede og spurgte, om det kunne blive lidt før. Det kunne det sagtens, så vi var ved hotellet kort før klokken 13. Vi tog et lille hvil, inden vi bestilte en taxi og kørte til Odense ZOO.

Det besøg var til gengæld en oplevelse - rigtig mange dyr, et nogenlunde vejr med en enkelt let byge. Så bortset fra, at pingvinerne var lidt svære at finde frem til, var det en god oplevelse. Hvem F..... kunne vide, at man skulle gennem regnskoven og en kælder, før man fandt pingvinerne. Men efter lidt søgen fandt vi dem.

Da vi havde hilst på pingvinerne, gik vi i butikken og købte postkort til børnebørnene, derefter bestilte vi en taxi til at køre os til hotellet.

På hotellet købte vi en kold øl og en kold vand, som vi nød i opholdsstuen i kælderen. Mens vi sad der, kom den søde dame fra receptionen og sagde, at hun undrede sig over, at vi ikke havde bestilt spisning til aften. Det viste sig, at hotellet har samme ejer som den nærliggende "Den Gamle Kro", og her kunne man - som gæst på hotellet - få dagens tre rettes menu for 100 kroner mod normalprisen på 385 kroner. Hun tilbød at lave en tilføjelse til vores booking, og det sagde vi straks ja og ikke mindst tak til og aftalte, at hun bestilte bord til os til klokken 18.

Det skulle vise sig at være en virkelig oplevelse. Aftenens menu så således ud:

Forret: Gazpacho a la Den Gamle Kro: Kold tomatsuppe af solmodne tomater, håndpillede rejer, baconcrunch, tomatcroutons og skovsyre.
Hovedret: Grillet filet af fynsk frilandsgris i hasselnødde-rub, spicy-æble-barbeque, ærter, æble og selleri. Røget simonekål, nye danske kartofler og krydderurtesky.
Dessert: Friske danske sommerbær (blåbær, hindbær og jordbær), serveret som hos Paul Bocsue, parfait med polynesisk vanille, crumble, bærcoulis.

Og er du vimmer, hvor det smagte. Desserten blev anrettet ved bordet og så så spændende ud, at de tre store børn ved nabobordet straks udbrød "Sådan en vil vi også ha'". Og så til 100 kroner couverten!

Vi var godt trætte i både ben og hoveder, så det blev tidlig sengetid. Sidst på aftenen blev vi vækket af udrykningskøretøjer - hotellet ligger nabo til politistationen.

I morges var vi ved truget omkring klokken syv og nød vores morgenmad og kaffe. Der var endnu lidt tid til jernbanemuseet åbnede, så vi så lidt af gårsdagens herrefodboldlandskamp mellem Brasilien og Danmark, inden vi begav os til museet, som ligger lige bag banegården.

Susanne er ikke så meget for tog, så hun sad udenfor og nød det gode vejr, mens jeg gik rundt og så på gamle lokomotiver, togvogne samt modeller af tog og færger. Og man kan sagtens få det meste af en dag til at gå der, men det må blive en anden dag.

 Vi gik til stationen og tog toget hjem til Aarhus. Forinden havde vi købt et par colaer og et par sandwiches, som vi spiste i toget.

Da vi var hjemme, lavede vi straks en kop tiltrængt kaffe. Kort efter hørte vi i nyhederne, at den kamel, som vi så i går i ZOO, blev syg i aftes og måtte aflives. Så måske er mit billede af den det sidste, der er taget af den.

Billeder fra H. C. Andersens hus i dette Flickr album

Billeder fra Odense ZOO i dette Flickr album

Billeder fra jernbanemuseet i dette Flickr album

Hjalte parkeret

Så var det Hjaltes tur til at være parkeret hos os. Hans mor har været på arbejde, mens faren og Loke har været en tur i Djurs Sommerland. Hjalte kom i aftes og er netop blevet hentet.

I formiddags var han med Susanne en tur i Super Brugsen for at købe mælk, æg og frugt. Han nød turene i bussen, selvom det kun var et par korte ture. Efter frokost sov han til middag en god times tid.

Efter middagssøvnen hyggede han sig med at tale i telefon - han ville dog ikke afsløre med hvem. Det lykkedes ham også at snuppe fjernbetjeningen og tænde for fjernsynet.

Hjalte er meget glad for musik, så han hyggede sig, da jeg spillede lidt rytmisk 60er-musik for ham.

Hele dagen var knægten i et perlehumør - så er det jo ingen sag at have ham parkeret. Og appetitten fejlede bestemt ikke noget: en stor portion havregrød til morgen, en skive rugbrød til middag, en banan i eftermiddags og to portioner frikadeller, kartofler og sovs til aften.

Ansøgning

Jeg har i dag skrevet en ansøgning, som formentlig bliver den sidste i min tid her på Jorden. Ikke fordi jeg ikke gider være efterlønner længere, men fordi jeg ikke kan. Et firma, som kalder sig Udbetaling Danmark, har skrevet til mig og bedt mig søge om folkepension. Nuvel, man kan også søge om udsættelse af folkepensionen, men da A-kassen har meddelt, at den snart ikke sender flere penge, så skal jeg jo have noget at leve af.

Jeg kender endnu ikke firmaet, men jeg håber, at det er sundt og solidt og har penge til mig resten af min tid. Til gengæld føler jeg, at jeg i mange år har holdt røven oppe på et firma, som passende kunne kalde sig Indbetaling Danmark. Nu går det sgu nok fallit.

August-stævne i petanqueklubben

Den lokale petanqueklub Hasselgrisen afviklede i dag dens august-stævne. Det er fjerde år, man laver dette arrangement. Jeg havde lovet at tage nogle billeder til beboerbladet Skræppebladet, så jeg gik derover kort tid efter starten klokken 10.

Der var tilmeldt 18 hold fra hele Aarhus-området med to personer på hvert hold, så med 36 spillere og en del tilskuere var der pænt besøgt på petanquebanen i dag.

Old Ship Picture Galleries

Siden Old Ship Picture Galleries besøger jeg ofte, når jeg skal bruge et billede af et bestemt skib, eller blot se, hvad der ligger. Siden viser rigtig mange billeder - til gengæld er der ikke nogen tekniske oplysninger om skibene, og ikke alle billederne er i optimal kvalitet.

For nogle uger siden kontaktede jeg sidens indehaver og tilbød ham nogle af mine billeder til brug på siden. Fyren, som hedder Tony, lød vældig interesseret, så jeg begyndte at kopiere billeder. Skibene skal være over 25 år gamle, og jeg har en del billeder af den alder. Dels har jeg mange billeder fra mine drenge- og ungdomsår, hvor jeg flere gange om ugen gik på havnen og tog billeder, og dels har jeg mange billeder fra mine år hos Wendelbo/Lehmann Junior.

I dag sendte jeg en DVD med ialt 799 egne billeder og postkort til Tony.

Et af de ældste billeder er nok dette af "Bølgen", som i mange år sejlede mellem Samsø og Aarhus med kartofler og andre gode ting.

Postkortet med tankskibet "Rosborg" har jeg ikke selv købt, men for mange år siden modtaget fra min fætter Anker, der sejlede som motormand på skibet. Billedet er taget i Suez kanalen.

En hel serie billeder er fra færgen "Danmark", der blev bygget i Helsingør og afleveret til DSB i 1968. Min onkel Sven var maskinchef på færgen fra 1968 indtil han gik på pension. Jeg har tilbragt en del ferier hos Sven og Grethe, og hver gang var jeg med Sven på vagt en hel dag på færgen, hvor jeg havde adgang til alle de steder, som passagererne ellers ikke måtte komme.

De to sidste billeder her er fra min tid hos Lehmann Junior. Øverste billede er en bulkcarrier "Carcastle", der - som navnet antyder - var ombygget til transport af fabriksnye biler. Det sejlede i charter for det japanske Nippon Yusen Kaisha og lossede nogle hundrede biler i Aarhus en fredag aften.

Sidste billede er "Warin", containerfeeder fra Deutsche Seereederei i Rostock. Det skib var i flere år næsten som et andet hjem for mig. 

Jeg lærte besætningen - især kaptajnen - rigtig godt at kende, og når jeg kom om bord, var der altid dækket op til otte i messen, selvom besætningen kun talte syv mand.

Old Ship Picture Galleries

NB: Siden er senere nedlagt grundet problemer med ophavsrettigheder og kommer ifølge Tony ikke op igen.

Paw Patrol

Marius har været med Farmor i byen og fået en Paw Patrol bamse - eller hvad sådan en nu kaldes.

Det var farmoderens mening, at de skulle gå lidt rundt i byen og se på vinduer, men Marius kom til byen for at købe en bamse, og da den var købt, ville han bare hjem igen og ikke bruge tid på tant og fjas.

Marius besøger Falck-Gården

På samme måde som Marius mange gange mindede sin farmor om, at hun skulle bage pandekager i aftes, har han mindet sin farfar om, at han gerne ville med og se brandbiler og ambulancer. Det gjorde vi så i formiddags.

Marius var først imponeret over den store "ørn" på gavlen og samme fugl på flaget og reklameskiltet.

Da de var beundret, så vi først sygetransportvognene, som Jørgen viste frem for os. Marius ville dog ikke ind i en af dem, men gerne se den udefra. Næste stop gjaldt stigevognen, som var kørt frem og ved at blive rigget til. En mor og en pige fik en lille tur i liften, men brandmændene turde ikke tilbyde Marius en tur, da han er så lille, at han ikke kan sikres i kurven.

Efter at have beundret stigevognen gik vi i garagen og så de øvrige brandbiler - en af dem havde også en ørn på siden.

Så kom turen til ambulancerne, og her ville Marius gerne op i en af bilerne.

Vi sluttede af hos Anne-Marie i receptionen, hvor Farfar spenderede en lægehelikopter mage til dem, som Loke og Emil fik ved deres besøg på Falck-Gården i februar.