onsdag den 3. august 2016

Marius på ferie

Marius ankom i morges og skal være her på ferie til på fredag. Formiddagens vejr indbød ikke til udendørs sysler, så jeg tog alene i Super Brugsen efter mælk, yoghurt og andre fornødenheder.

Susanne har hele dagen haft hovedpine, så hun tog en lur efter frokost, mens Marius og jeg byggede huse til Lego-dyrene. Det sjoveste var dog senere at ødelægge dem. Sidst på eftermiddagen blev Marius også lidt træt og tog en lille lur i lænestolen.



Susanne havde lovet Marius pandekager til aften, og hun kan i hvert fald ikke sige, at hun ikke blev mindet om det i løbet af dagen. Hun og Marius hjalp hinanden med at bage pandekagerne og varme suppe til mig. Det tog ikke lang tid for Marius at spise to store pandekager. Efter maden vankede der en smule onsdagsslik. I posen er der også til torsdagsslik i morgen.



Nu er barnet netop lagt i seng, medbringende lysmaskine, bamse Sofus og Farmors ipad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar