Gårsdagens afsnit blev indledt med spørgsmålet "Findes der noget smukkere end en B-C-udlægning med forgrener?", men svaret fik vi ikke.
En af hovedpersonerne i serien er stationsleder Bjarne Jørgensen fra Randers. Jeg husker Bjarne fra min egen tid i Falck, og kort sagt kan han profileres som en mand, som Sofus ville have været stolt af.
Mellem de alvorlige hændelser som brande, trafikuheld og uheld i vandet ser og hører man også brandmændenes liv på stationerne mellem opgaverne. Der jokes og tages pis på hinanden, men altsammen i en venskabelig tone. Man skal trods alt være sammen 24 timer ad gangen hvert fjerde døgn.
Jeg kan anbefale at se de næste udsendelser. Om jeg savner miljøet og jargonen blandt brandfolkene? Nej, ikke spor - eller måske kun en ganske lille stor smule.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar