tirsdag den 24. januar 2017

Foredrag om Aarhus havns historie

HK Senior havde inviteret til et foredrag om Aarhus havns historie. Foredragsholder var cand. phil. Peter Rønn, og det foregik på Folkestedet i Carl Blochs Gade.

Jeg husker fra sidste gang, jeg var med, at det gjaldt om at være tidligt på færde for at få en god plads, så jeg tog med bussen herfra ved 1230-tiden, foredraget var klokken 14. Ved Øllegårdsvej så jeg fra bussen et af de nye letbanetog holde ved stoppestedet.





En cand. phil. er nok lidt for akademisk til mig, eller også har sådan en og jeg blot forskellige indgangsvinkler til havnen. Han fortalte meget om historien, men jeg synes, han forbigik en del detaljer. Men som Susanne sagde, da jeg fortalte om oplevelsen: "Du vidste sikkert for meget selv".



I pausen var der kaffe og et stykke franskbrød med ost eller rullepølse.

Da jeg gik derfra, kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til de rædsler af bygninger, der lige nu opføres på den tidligere Ceres-grund. Det ser mindst ligeså grimt ud som byggeriet på Aarhus Ø.


Jeg lagde billedet af letbanetoget på Facebook og fik oplyst, at der foretages testkørsel på en strækning ved Viby. En FB-bruger konstaterede, at man ikke bør gå på togskinnerne på Odderbanens strækning, selv om "der aldrig kommer tog". Det gør der altså nu, og man kan stort set ikke høre det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar