Det bli'r aldrig det samme uden Eva og Anders

I går eftermiddag var Susanne i Super Brugsen på vej på arbejde. Hun ringede fra butikken og gav mig nyheden om, at Anders skulle rejse og have sidste arbejdsdag i dag.

Anders er en type, som man ikke kan lade være at holde af. Altid i et sprudlende humør, og han er en knag til at huske navne, og så er var der altid et "Hej Susanne" eller "Godmorgen Ole, hils Susanne", når man mødte ham. I dag hilste jeg selv på ham, inden han starter på nyt job i morgen i en sportsforretning. Anders har ikke været utilfreds med sin arbejdsplads eller sin løn, men med det nye job får han bedre tid til sin familie.

Også min gode veninde i slagterafdelingen, Eva, er rejst. Eva var altid frisk på at lave en bakke skinkesalat, og hun fandt efterhånden ud af, at jeg elsker rå løg, så der var altid fyldt godt på med rå rødløg. Hun har sågar præsteret at komme løbende efter mig for at bytte den bakke, jeg selv havde fundet, men en, som hun netop havde lavet til mig.

Sig bare, at jeg bliver forkælet deroppe i Super Brugsen, for sådan føler jeg det faktisk. Da jeg nævnte det for slagtermester Jonas, var hans kommentar, at sådan skal alle butikkens kunder gerne føle det.

På nytårsbilledet fra Facebook er det Eva (med briller) på hug forrest, og det er selvfølgelig sprællebassen Anders, der har stillet sig op på hylden ved kasselinien.

Og nu er det store spørgsmål så, hvem der fremover skal drille fejemanden Samuel.