onsdag den 21. april 2021

En bytur og et tillykke

Mine syv år gamle briller har det ikke så godt. Den ene brillestang sidder løs, så for en måneds tid siden besøgte jeg optikeren for at høre, om han kunne gøre lidt. Han forsøgte, men sagde til mig, at hans bedste råd var, at jeg skulle spare sammen til et par nye.

Jeg gik hjem og lappede dem med gaffertape, men det holder jo ikke evigt. Derfor besøgte jeg i dag optikeren igen for at bestille et par nye.

Efter synsprøven tog det ikke lang tid at vælge et stel. Susanne var med og godkendte straks det, jeg valgte. Som en slags rabat får jeg et par solbriller med styrke med i købet. Jeg har aldrig før brugt solbriller, så jeg er spændt på, om jeg kan vænne mig til dem.

Til slut føler jeg trang til at vise et billede af min computerskærm. Helt tilfældigt er det et billede af prinsesse Isabella, der vises.


Hun har i øvrigt fødselsdag i dag. Tillykke med de 14 år Isabella.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar