Viborgerne inviterede på påskefrokost lørdag. Hammelerne inviterede på brunch søndag i anledning af Lokes fødselsdag på tirsdag.
Lørdag klokken 1012 tog vi med togbus til Langå, derfra videre med Arriva-tog til Viborg, hvor der var frokost med sild, frikadeller og tarteletter.
Thea havde bagt lagkage til eftermiddagskaffen, og det kan hun bare, det der.
Vi kunne ikke spise den hele, men Morfar kom gladeligt og hentede resten.
Vi overnattede i Viborg. Inden vi kørte mod Hammel lavede Marius et flot kort til Loke.
Ved 10-tiden kørte vi til Hammel for at fejre, at Loke fylder 10 år på tirsdag. Sammen med Britta, Niels, Jasmin og Oldemor havde vi købt AGF sengetøj og en AGF fodbold til Loke.
Loke havde anrettet en fin brunch til os med pølser, bacon, røræg, brød, pålæg, ost, frugt og masser af grønt.
Jeg benyttede lejligheden til at tage et billede af vores seks børnebørn samlet.
Morten kørte Milo og os hjem, hvorefter han fortsatte til Galten for at se fodbold hos sin kammerat Jakob.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar