I dag kom postbuddet med andet bind af Ole Stig Johannesens værk om skibene i rederiet J. Lauritzen. Bind 2 omfatter skibene fra 1952 og frem til i dag. Bogen var planlagt til udgivelse midt i november, men Ole stødte på et par forhindringer undervejs. Først døde hans oversætter, så han måtte finde en ny. Da manuskriptet var færdigt og klart til korrektur, blev hans korrekturlæser alvorligt syg, så en ny måtte findes. Men nu ligger bogen her.
Det er en rigtig flot bog med mange gode billeder, de fleste som farvebilleder.
Den røde farve præger naturligvis farvebillederne, eftersom hovedparten af rederiets skibe har været røde. Den røde farve blev oprindeligt indført, da rederiet beskæftigede en del polarskibe, som sejlede på blandt andet Sct. Lawrence, men farven er bibeholdt på alle skibe, både fragtskibe, køleskibe og tankskibe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar