Efter et par stille juledage (Susanne var på arbejde juledag) vender hverdagene nu tilbage. I morges havde Morten og Loke meldt deres ankomst, da Morten havde aftalt med Masja, at hun skulle aflevere Milo her, så han kunne komme med til Lyngby og være sammen med sin far et par dage og samtidig få de julegaver, der ligger og venter på ham. Det hele skulle passes sammen med at køre Jeanette på arbejde og hente hende igen.
Morten havde købt rundstykker med. Efter morgenmaden hyggede vi os med Loke, og ved 11-tiden kom Masja og Milo. De to drenge legede lidt sammen, inden vi spiste frokost.
Da hele banden var kørt hjem, tog Susanne en morfar, mens jeg lagde flere billeder op på Facebook-gruppen "Gamle Århus", som nu har 2.864 medlemmer og en H....... masse billeder og beretninger.
Hej Ole. Jeg er pensionist, men tidligere hjemmehjælper i Gellerup. Navnet gav mig en anelse, at vi har mødtes før.
SvarSletNysgerrighed drev mig til at se din hjemmeside. Medens jeg læste din historie læste jeg også om et af de skønneste mennesker, jeg har kendt i mit professionelle liv. Nemlig Grethe.
Når man, som jeg, kom i mange hjem og mødte mange mennesker, vil der altid være nogle der står klarest i erindringen og det gør Ry og Grethe hos mig.
Nå, ja det var bare det du skulle vide.
Kærlig hilsen Anne Marie.
Kære Anne Marie
SvarSletDu har ikke efterladt en mail adresse, så jeg håber du læser dette.
Tusind tak for din søde hilsen, som jeg har taget til mig. Jeg har formentlig truffet dig hos mine forældre, men må indrømme, at jeg ikke umiddelbart kan huske dig. Af gode grunde kan jeg ikke give den videre til mine forældre, men jeg har tilladt mig at give den videre til mine søskende.
Med ønsket om et godt nytår
Kærlig hilsen Ole