torsdag den 12. december 2013

Loke afløste Emil

Klokken otte i morges dukkede Jeanette og Loke op på matriklen. Vi var lidt forberedte på, at Loke muligvis ikke kunne komme i dagpleje, da han i går led af tyndsk.. Klokken halv ni kom Kenneth, Marius og en pose rundstykker for at hente Emil. De to drenge nåede at lege sammen en times tid, inden viborgerne satte kursen hjemover.

Loke forlangte straks morgenmad - en god portion yoghurt med müsli og rosiner. Til gengæld spiste han ikke meget til frokost. Dagen gik med leg, hygge og historielæsning. Middagssøvnen i Farfars seng blev kun på en god time, så var Loke frisk igen.

Loke hjalp sin farmor med at lave dej til vaniljekranse. Han overvågede omhyggeligt, hvad der blev blandet sammen og prøvesmagte til sidst det endelige produkt. Det blev godkendt.  


Morten hentede Loke sidst på eftermiddagen, hvorefter jeg ryddede op, Susanne lavede flæskesteg og vi nød roen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar