Kenneth havde lovet Oldemor i Horsens at bringe hendes taske, som hun havde glemt i Viborg til fødselsdagen i lørdags. Derfor havde vi aftalt, at han, Marius og Emil efterfølgende kom her til frokost.
Emil ville gerne blive på ferie, og da vi ikke havde de store planer for ugen, blev det aftalt, at han bliver her til torsdag. Han var dog lidt i tvivl, da Kenneth og Marius kørte hjem, men det endte med at han blev.
Eftermiddagen gik med leg. Inden Susanne kørte på arbejde, lukkede hun op for Ramasjang på TV. Mens Emil så det, måtte han lige have en blunder på en halv times tid. Jeg vækkede ham, da jeg havde dækket bord til aftensmad. Den bestod for Emils vedkommende af tre halve med makrel samt en karamelstang. Efter tandbørstning læste vi godnathistorie.
Det gik også fint ved sengetid. Han ringede hjem for at sige godnat. Da Christina spurgte, hvad han skal lave i morgen, var det umiddelbare svar, at han skal åbne side medbragte julekalendere. Og det skal han selvfølgelig. Jeg tror ikke, der er risiko for at han glemmer det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar