fredag den 6. december 2013

Grønlangkål på afbud

Susanne kørte på arbejde i god tid, da hun skulle købe lidt ind i SuperBrugsen på vejen. Vi manglede blandt andet rugbrød. Der var koldt, blæsende og glat, da hun kørte.

Klokken 1705 ringede hun til mig. Jeg gik ud fra, at hun ville fortælle, at hun var nået godt frem. Det var nu ikke det, hun ville fortælle. Hun ville fortælle, at hun kom hjem igen. Straks var jeg bange for, at hun var kommet til skade, men så galt var det heldigvis ikke. Hun havde derimod glemt, at hun havde fridag. Vi aftalte, at hun på vejen hjem atter frekventerede SuperBrugsen og købte medisterpølse, kartofler og grønlangkål. Så vi fik varm mad to gange i dag - i middags SuperBrugsens koteletter med kartofler og løg, og nu altså medisterpølse. Ingen tvivl om, at medisterpølsen og den lange grønkål smagte bedst af de to ting. Selvgjort er velgjort.

I morgen har Susanne fri.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar