Det er flere dage siden, at jeg besluttede at bruge noget af dagen i dag på en fotosafari. Det var, da jeg så vejrudsigten, som lovede flot vejr. Og flot vejr, det skal jeg lige love for, det blev. Forår for alle pengene. Da vi havde spist til middag, tog jeg bussen til Aarhus. Min oprindelige plan var, at safarien skulle foregå i området omkring Østbanetorvet og Kommunehospitalet. Men - da jeg så, hvor mange mennesker der var i midtbyen, ændrede jeg planen og lod i stedet turen gå til Nørregade, Borggade, latinerkvarteret, Guldsmedgade og Lille Torv.
Vejret var perfekt til at fotografere, så det blev til en pæn portion billeder af byen og dens indbyggere.
Se alle billederne i dette Flickr-album
Ingen kommentarer:
Send en kommentar