lørdag den 19. april 2014

Hungersnøden er afværget

Traditionen tro er der virkelig run på i butikkerne påskelørdag. Men ligesom alle andre skulle vi også købe ind i dag for ikke at blive ofre for en truende hungersnød. Derfor stod vi tidligt op - dog ikke til vækkeuret - og var med bussen til Viby omkring klokken 0815. 

Der var stort set ingen mennesker med bussen. Der var stort set ingen biler på vejen. Der var stort set ingen mennesker i VibyCentret - før end vi kom ind i Føtex. Så var der mennesker, mange mennesker. Der var trængsel i butikken, og det gjorde det ikke bedre, at de butiksansatte fyldte med vogne, paller og papkasser, mens de satte varer på plads. Vi købte, hvad vi skulle bruge i dag og de næste to dage til hakket kød i karry, frikadeller samt pariserbøf og diverse andre fornødenheder. Slutspurten blev et par rundstykker til formiddagskaffen, og så til bussen igen.

Vi nåede lige at se røven af 1A, men vejret var fint, så det betød ikke noget at vente. Der røg så lige et par busbilleder i kameraet.


Hjemme klokken 0915 til formiddagskaffe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar