søndag den 27. april 2014

Fuldt hus

Susanne har gennem et stykke tid samlet dyrekort fra Bilka og Føtex - ja, hun har sågar en enkelt gang pålagt mig at købe ind i Føtex i stedet for Brugsen for at vi kunne få mærker. I næste uge er det slut med mærker, og hun manglede en del, indtil denne weekend.


Her kom Facebook os til hjælp. Nogle mærker bytter vi med Karen Margrethes ex-svigerdatter Gitte i Aulum, andre har vi i dag byttet med en kontakt fra Facebook-gruppen "Kolt/Hasselager By" og atter andre udveksler vi med Christinas veninde Mette i Viborg. I morgen afsendes breve til Aulum og Viborg og så venter vi på breve derfra de kommende dage. I forvejen har vi byttet en del med Kenneth og Christina, som nu har samlet komplette album til både Thea og Emil.

Og når alt er sendt og modtaget, har Susanne et komplet album til Loke. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar