onsdag den 8. januar 2014

Gensyn med damerne

Det er længe siden, jeg sidst har været på torvet på Ingerslevs Boulevard. Eller rettere var, for i dag tog jeg mig sammen og tog derind for at købe til salat. Susanne havde været hos foddame, og vi mødtes ved kirken og fulgtes ad til torvet og købte det meste hos de to ældre damer, som jeg normalt handler hos.

Jeg købte blomkål, radiser, hjertesalat, løg, forårsløg, agurk, champignons, purløg og små tomater, så nu er jeg klar til at lave salat i aften og i morgen aften. Gulerødder og ærter havde jeg på lager.

Vi var på vej til bussen, da jeg lod mig friste til at købe en røget makrel hos fiskemanden.



Efter en kop formiddagskaffe tog Susanne en morfar, vi stod nemlig op klokken 0630 i nat , for at Susanne kunne nå til foddame til tiden. Jeg spiste makrellen til frokost. Den smagte pragtfuldt, ledsaget af en skive rugbrød, en håndfuld radiser og en kold pilsner.

Og her er så aftenens salat -



- som blev serveret til en entrecote og hjemmelavet dressing.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar