Vores kødpusher Ivan har tilladt sig at holde en megalang juleferie og havde første åbningsdag i dag. Ugepakken bestilte vi i mandags og Susanne hentede den i dag.
Helt skidt er det dog ikke, at Ivan har holdt en lang juleferie, for det har været anledning til at komme næsten i bund med kød i fryserne. Nu er der suppleret op med en pose oksefars, en pose flæskefars, fire koteletter, to entre cotes, en pose medister samt tre bag-selv-leverpostejer. Der var også kyllingefilet med i pakken, men den ligger i køleskabet og venter på at komme i wokken i morgen sammen med nogle sukkerærter, champignons, hvidløg, edamamebønner og en rest snittebønner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar