fredag den 31. januar 2014

Loke har betroet mig en hemmelighed

Morten, Jeanette og Loke var her til aftensmad - oksesteg med kartofler, sovs og tjipser samt is til dessert. Udover at spise sammen, var formålet med besøget, at Jeanette kunne klippe både Susanne og mig.

Efter maden hyggede vi os med at se billeder i de mapper, hvori Susanne har klæbet mange af vore familiefotos. Loke sad hos mig og så billeder. Der var et billede fra Legoland med to zebraer, og jeg spurgte ham, om han vidste, hvad det var for nogle dyr. Selvfølgelig vidste han, at det var zebraer. 



"Og ved du hvad, farfar? Det er mig, der har malet striber på alle zebraer". Så blev jeg så meget klogere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar