Den varer kun seks minutter.
Nu er det på ingen måde Kronprinsessen, der tilbyder en tur. Det er The New York Times, som har været med om bord på containerskibet "Mary Mærsk" fra Göteborg til Bremerhaven og lagt et sammendrag af optagelserne på YouTube. Klippet vises i dag på maritimedanmark.dk
Der er klip fra afsejlingen fra Göteborg, fra søen og fra ankomsten til Bremerhaven.
Der er klip fra broen og maskinen.
Der er et klip, hvor lodsen ved Bremerhaven flyves med helikopter ud til skibet og ombordsættes på dækket.
Se filmen på dette link
Stort og småt om min hverdag, min familie, mine interesser - og indimellem lidt nostalgi.
torsdag den 30. oktober 2014
onsdag den 29. oktober 2014
En ommer
En af mine Facebookveninder, Gitte, har i aften lagt en sød lille historie på "bogen". Gitte sidder ved kassen i et supermarked i en mindre, dansk provinsby og betjente i dag en far og en søn, som kom for at købe slik og flormelis. Faderen forklarede, at drengen i morgen fylder fem år og i den anledning skal have sine børnehavekammerater på besøg. I stedet for at bage en stor kagemand, havde faderen bagt mange små kagemænd, som nu skulle pyntes med glasur og lidt slik.
En times tid senere kom faderen og drengen igen. Nu skulle de have mælk, mel og gær. Gitte spurgte, om de skulle bage flere kagemænd - og forklaringen var, at mens de to havde været ude at købe slik og flormelis, havde hunden ædt alle kagemændene. Nu lå hunden derhjemme med ondt i maven mens far og søn måtte igang med at bage en ny portion kagemænd.

tirsdag den 28. oktober 2014
Ny mobiltelefon
Min mobiltelefon (en Nokia 2630) har drillet lidt i den senere tid. Flere gange har jeg måttet lukke den ned og starte den op igen med pinkode. Jeg valgte derfor at tage til Viby og investere en ny. Valget var ikke svært, det skulle være den mest simple og nemme, jeg kunne få. Det blev en Nokia 225.
Nu er sim-kortet og batteriet sat i og sat til opladning. Så skal jeg bare have fundet ringetone, fundet ud af, hvordan man sender sms'er og bruger de øvrige simple funktioner. Og når jeg har fået styr på det, er jeg forhåbentlig godt kørende de næste mange år.

Shorpy
I morges genfandt jeg en webside, som jeg ikke har brugt i lang tid, men faktisk savnet. Det er Shorpy (www.shorpy.com), som rummer mere end 6000 gamle billeder fra Guds Eget Land. Der er rigtig mange billeder fra dagligdaglivet i forrige århundrede, især mange fra 1920erne. Der er billeder fra industri og trafik og meget meget andet.
Jeg kunne ikke huske nøjagtigt, hvad siden hedder, men efter en halv snes forsøg på Google fandt jeg den.

søndag den 26. oktober 2014
Børnelogik
Nu er Loke rejst hjem. Hans forældre var her sidst på formiddagen. Vi har spist oksesteg sammen, og nu er her stille. Susanne ser håndbold i fjernsynet.
Dagen startede med morgenmad med blødkogte æg, derefter var Loke og jeg en tur i Super Brugsen. Mens vi senere sad herhjemme og hyggede, ville Susanne prøve, om Loke stadig kan huske, hvornår han har fødselsdag. Hun spurgte ham derfor: "Hvornår er det nu du fylder fire år?". Svaret kom prompte: "Det gør jeg når jeg har fødselsdag".
Det har drengen jo ret i. Måske det her havde været lidt på sin plads med et ledende spørgsmål.

lørdag den 25. oktober 2014
Emil og Ida, Barcelona, Zoo og müsli
Det er sådan i hovedtræk hvad Lokes dag er gået med indtil nu. Han tog sin farmor med i biografen klokken 10, hvor de så tegnefilmen "Emil og Ida fra Lønneberg". De var hjemme kort før klokken 12, hvor jeg havde dækket frokostbord. Efter frokost tog Susanne en lur, mens Loke legede, spiste is og spiste slik. Det blev tørvejr, så han sparkede lidt fodbold med vores nye Barcelona-fodbold, inden Susanne stod op og vi fik kaffe og mælk.
Jeg hjalp Loke med at bygge en carport til nogle af bilerne.
Den blev dog hurtigt skilt ad til fordel for en zoologisk have med en giraf, en løve, en elefant og en isbjørn.
Giraffen fik salat, græs og vand, løven fik kød og vand, elefanten fik græs, hø og vand og isbjørnen fik fisk og vand. Dyrepasseren fik hjælp af en hjælper og en dyrlæge.
Da den zoologiske have var skilt ad, hjalp Loke sin farmor med at lave müsli.

Etiketter:
Barcelona,
Emil og Ida fra Lønneberg,
müsli,
zoo
fredag den 24. oktober 2014
Loke på ferie
Loke har ønsket at komme på ferie, og det passede så med denne weekend. Jeanette afleverede ham i morges, og sammen med Susanne var han i formiddags i Aarhus, hvor de købte en Lego julekalender, et kalenderlys og en pose slik til at ledsage aftenens Disneysjov.
Eftermiddagen gik med leg og med at se lidt Ramasjang-TV. Loke legede meget med bilerne, og jeg kunne ikke undgå at overhøre disse sætninger: "Hop ind makker, du skal køre med mig" og "Hvordan er det han kører, det røvhul?"
Susanne er på arbejde, så jeg lavede mad til aften - kødsovs med pasta. Men om barnet ville ha' kødsovs? Næh, nej, kun pasta og ketchup. Og så en is til dessert.
Posen med slik blev omtalt mange gange i løbet af aftenen, og jeg indrømmer, at Loke fik lov at tyvstarte lidt. Det var måske meget godt, for et minut efter, at Disneysjov var startet, sov han. Da jeg vækkede ham, sagde han ganske vist, at han kun slappede af, men det var dælme en dyb afslapning.
Klokken 1930 hjalp jeg ham på toilet og i seng.

Jamen, er det ikke?
Joh, det er såmænd Cecilie Hother, der er tilbage som vejrværtinde på TV2.
Jeg havde nu hørt en lille fugl pippe om hendes tilbagevenden. Det drejer sig om et barselsvikariat. Velkommen tilbage.

onsdag den 22. oktober 2014
Hakkebøf med .....
Jeg har altid sagt, at til en hakkebøf hører der kartofler, bløde løg og brun sovs. Alligevel dristede jeg mig i aften til at lave en ny version, inspireret af en opskrift i et kulørt ugeblad: Hakkebøf med aspargeskartofler, løgkompot og tomatsalat.
Og det smagte faktisk ganske udmærket.
Og det smagte faktisk ganske udmærket.
Etiketter:
aspargeskartofler,
hakkebøf,
løgkompot,
tomatsalat
tirsdag den 21. oktober 2014
Det har jeg ligodt aldrig oplevet før
Da jeg i dag, efter at have besøgt Aarhus Søfarts Museums Containerterminal, tog 1Aeren hjem fra Nørregade, oplevede jeg noget, som jeg aldrig har oplevet før. Og som egentlig forskrækkede mig lidt. Bussen var propfyldt, men da jeg bevægede mig bagud i bussen for at se efter en ledig siddeplads, var der en sød ung pige som rejste sig og spurgte: "Vil du sidde her?" Jeg tog mod hendes tilbud, idet jeg troede, at hun skulle af ved næste stoppested. Men hun stod først af i Hans Hartvig Seedorffs Stræde.
Er man ved at være gammel, eller hva'?
Er man ved at være gammel, eller hva'?
De starter tidligt, mine børnebørn
Heldigvis ikke med at drikke eller ryge hash. Men se lige her - Marius på 20 måneder og storebror Emil, igang med hver sin ipad. Hvad de ser, ved jeg ikke, men jeg synes det er helt fint, at de små får brugen af disse ting ind - næsten - med modermælken.
Når Emil starter i skole om to år og Marius om fem år, kommer de til at bruge ipad helt fra starten. Med mindre ipadden til den tid er erstattet af noget helt andet.

mandag den 20. oktober 2014
Kort og godt
Vi har talt om, at vi måske kan spare lidt penge ved at have et månedskort til busserne i stedet for at anvende klippekort. Vi har derfor gemt vore brugte klippekort i tre måneder, og i dag kom så afgørelsens time. Jeg talte sammen hvor mange 2 zoners klip og hvor mange 3 zoners klip vi har brugt og sammenlignede udgifterne med prisen på to månedskort i tre måneder.
Resultatet overraskede os lidt - for et kvartal ville det faktisk koste os cirka 400 kroner mere at anvende månedskort, så vi fortsætter med klippekort.

lørdag den 18. oktober 2014
Logbogen var i postkassen
I dag lå bladet Logbogen i postkassen - og som sædvanlig var jeg spændt på at se den trykte udgave.
Også denne gang er det blevet til 24 sider. I dette nummer er der blandt andet en artikel, der beskriver de forskellige kriterier for måling af skibe, både tonnage og dimensioner. Der er et indlæg på fem sider om en motortorpedobåd, som sprang i luften i Aarhus havn i 1953 samt et indlæg om, hvordan kosten var ombord i skibene i gamle dage - en stærk modsætning til det bord, vi ser i filmen "S/S Martha".
Jeg omtaler også mit indlæg på den kommende generalforsamling, hvor jeg vil fortælle om mine 17 år hos Wendelbo Nielsen & Co./Lehmann Junior. Jeg er nu færdig med manuskriptet og har fundet de billeder, jeg forventer at vise. Jeg venter lige nu på en aftale med Aarhus Havn, hvor vi skal prøvekøre billederne på den store skærm.
Det er første gang, jeg forsøger mig med den slags, så jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå.

Så er jeg her igen
Det blev ikke til bloggeri i går, men så vil jeg følge op nu.
De sidste timer, inden jeg stod op i går morges, havde jeg ondt i maven, og senere - heldigvis efter, at jeg var stået op - var der også diarré på spil. Så der var ikke den store energi hos mig.
Thea blev hentet midt på formiddagen, og ved middagstid lagde jeg mig for at få et par timers søvn. Lidt blev det til, men jeg var ikke meget bevendt resten af dagen. Jeg var til køjs igen, kort efter at Susanne var hjemme fra arbejde.
I dag kan jeg slå en skid, uden at der følger tyndt med, og mavepinen er stort set væk, men jeg er stadig lidt træt. Men det går mod levesiden.

torsdag den 16. oktober 2014
Børnenes Hus
Thea ønskede at komme en tur i Børnenes Hus, og da det holdt tørt i dag, så blev det sådan.
Først så vi på kaniner, hamstere og fugle, men ellers gik tiden med leg både ude og inde. Thea spillede fodbold med et par drenge og hun scorede mål flere gange. På legepladsen var hun så heldig, at en anden pige ville med på en tur i karrusel, og pigens mor gad skubbe dem rundt. Indimellem fik de ganske meget fart på.
Susanne havde smurt madpakker til os og taget juice med. Thea fik rugbrød med pølse og med aberøv.
Efter besøget i Børnenes Hus skiltes vi. Susanne og Thea tog til centrum, hvor de købte en hårbørste til Thea, en malebog og et par DVD-film. Jeg besøgte Super Brugsen på Vesterbro Torv og købte tomater og en ny pakke aberøv.
Nu sidder Thea og hendes farmor og ser filmen med Nana, som skal starte i skolen.

onsdag den 15. oktober 2014
En regnfuld feriedag
For flere dage siden har vi købt billetter til filmen "Krummerne - Alt på spil", som vi så i dag klokken 10 sammen med Thea. Det var lidt af en tur til Aarhus, for regnen silede ned, da vi gik hjemmefra ved ni-tiden.
Vi var i god tid ved biografen, så vi nåede at tisse af samt købe sodavand og slik, inden filmen begyndte. Det var en film med mange lydeffekter, og flere gange lettede Thea fra stolen og var tæt på at slå hovedet mod loftet.
Efter filmen fulgtes vi ad til Salling, hvor vi spiste frokost i tagrestauranten. Thea og Susanne osede lidt i Salling, mens jeg tog bussen hjem. De var nu hjemme kort tid efter mig.
Milo, Melanie og Masja kom først på eftermiddag. Formålet var, at Milo ville aflevere det maleri til mig, som jeg havde bestilt hos ham. Det klarede vi, og vi klarede selvfølgelig også betalingen.
Efter kaffen sagde Milo, at han gerne ville blive hos os, så Masja og Melanie kørte hjem og aftalte at hente Milo klokken 1930.
Thea og Milo legede vældig godt sammen og de nød begge aftensmaden, som bestod af pandekager. Nu ser Thea Den Store Bagedyst; hun er meget spændt på, hvem der vinder, og har også en favorit.
Desværre blev det ikke Theas favorit, Mette, som vandt, men det blev Tobias.
Vi var i god tid ved biografen, så vi nåede at tisse af samt købe sodavand og slik, inden filmen begyndte. Det var en film med mange lydeffekter, og flere gange lettede Thea fra stolen og var tæt på at slå hovedet mod loftet.
Milo, Melanie og Masja kom først på eftermiddag. Formålet var, at Milo ville aflevere det maleri til mig, som jeg havde bestilt hos ham. Det klarede vi, og vi klarede selvfølgelig også betalingen.
Thea og Milo legede vældig godt sammen og de nød begge aftensmaden, som bestod af pandekager. Nu ser Thea Den Store Bagedyst; hun er meget spændt på, hvem der vinder, og har også en favorit.
Desværre blev det ikke Theas favorit, Mette, som vandt, men det blev Tobias.
Etiketter:
Den Store Bagedyst,
Krummerne,
Milo,
pandekager,
Salling
tirsdag den 14. oktober 2014
Thea på ferie
Thea har efterårsferie og hun har ønsket at være på ferie hos Farmor og Farfar et par dage. Hendes mor og hendes to lillebrødre kørte hende herned. Forinden havde Susanne og jeg været i Aarhus for at bestille nye briller til Susanne og købe en vinterjakke til mig.
Thea legede udenfor med sin bold og hyggede sig sammen med en mor og en lille pige. Da Susanne var kørt på arbejde, malede Thea med farvelade, indtil vi skulle gøre klar til aftensmad, som bestod af pølsebrød og røde pølser.
Thea var dog ikke ret sulten og spiste kun et pølsebrød og lidt af en pølse. Men senere er der lovet en is som natmad, og sammen med et par stykker chokolade fra den medbragte pose slik, går det sikkert.

søndag den 12. oktober 2014
Tak for kampen
Det kan og bør man sige til de danske håndboldpiger, som i aften vandt 26-22 over ærkefjenden Norge. Og det vel at mærke efter at have været bagud 12-17 og to gange kæmpet sig op fra at være bagud med fem mål.
I torsdags stod Rikke Poulsen flot på mål mod Frankrig. I aftes stod Søs Søby flot på mål mod Brasilien, indtil hun kom til skade. Og i aften stod Sandra Toft flot på mål og blev kåret som kampens bedste danske spiller.
Godt gået, tøser! Godt stået, Sandra.

lørdag den 11. oktober 2014
En glidende redning og en sensation udenfor banen
Aftenens håndboldkamp - de danske piger mod de brasilianske - endte med en dansk sejr på 28 mål mod 24. Rikke Poulsen sad over i dag, så Sandra Toft var med, men kun i cirka ti minutter i anden halvleg.
Søs Søby stod fremragende på mål og stod også for dagens detalje. Hun lod sig kure på ryg og røv mod et tomt mål og nåede lige at redde, men ramte gulvet med hovedet og stolpen med skinnebenet.
Hun så først lidt groggy ud, men var klar til at spille videre. Dog kun indtil hun opdagede, at hun havde fået et åbent sår på skinnebenet, ind til knoglen. Hun måtte udgå og blev behandlet på sidelinjen og senere kørt på skadestuen for at få såret syet. Så hun er nok ikke med i morgen mod Norge.
Vi nød lidt forskellig ost med et glas rødvin - jeg siger vi, for Susanne drak hele to glas rødvin i aften. Det er en større sensation end at de danske piger vandt.

Jeg kan jo ikke la' vær'
Jeg kan ikke lade være med at tage billeder, når situationerne opstår, vejret er flot og alle mennesker er glade. Sådan også i dag på torvet, hvor jeg var efter blomkål, tomater, agork, løg, radiser samt lilla gulerødder til Susanne.
Efter besøget på torvet var jeg hos slagter Stjernholm for at hente de ti svinehjerter, som jeg bestilte for en uge siden, samt en leverpostej og lidt pålæg. Hjerterne ser rigtig flotte ud og ligger nu i fryseren, så det varer sikkert ikke længe, inden Susanne laver en stor portion hjerter i flødesovs.

gulerødder,
Slagter Stjernholm,
svinehjerter,
torvet
torsdag den 9. oktober 2014
Rom i halvlegene og rejemad i pausen
Det eneste håndbold jeg gider se, er damelandsholdet. Og det spillede i aften i Golden League mod Frankrig - et opgør, som normalt ender med, at et af holdene vinder med et enkelt mål.
I det meste af første halvleg så det ud til, at det skulle være danskerne, der vandt med det ene mål. Ved pausen første de danske piger med netop et enkelt mål. Rikke Poulsen stod fremragende på mål.
Men - så vendte det hele i anden halvleg. Danskerne spildte flere chancer og lavede en del fejl, så det endte med, at franskkvinderne vandt med 22 mål mod 19.
Mit store idol, Sandra Toft, sad over, men målvogter Rikke er nu også ganske sød og køn. Men heldigvis var også Stine Jørgensen med på holdet. Hun er en dygtig spiller, men også en køn og charmerende pige, ikke mindst på grund af sine skæve tænder.
Gud nåde og trøste hende, hvis hun får dem rettet.
Jeg fastholdt traditionen med at ta' mig en Navy Rom, når pigerne spiller landskamp, og jeg brugte pausen til at lave et par rejemadder, som stod klar, da Susanne var hjemme fra arbejde.
På lørdag spiller pigerne mod Brasilien. Det er ved spisetid, så det bliver til ost og rødvin. Søndag aften spiller de mod Norge, så snupper jeg nok en lille rom igen ☺

håndbold,
rejemad,
Rikke Poulsen,
Sandra Toft,
Stine Jørgensen
tirsdag den 7. oktober 2014
Det blæser ½ pelikan
Det har blæst hele dagen og regnet siden først på formiddagen. For kort tid siden tordnede og lynede det, men nu er det værste vist drevet nordover.
Jeg måtte trodse regnen og tage til Kolt, hvor jeg havde en aftale i lægehuset til et årstjek. EKG viste, at jeg er sund og rask, blodtrykket som sædvanlig en anelse højt, men blod- og urinprøver får jeg først svar på senere. Et hyggeligt besøg, som endte med, at sygeplejersken Merete og jeg gav hinanden gode ideer til simremad. Og netop fordi jeg i dag skulle lave simremad, kom talen på det.
Slagteren på Frederiksbjerg Torv var i lørdags ikke leveringsdygtig i kæbeklumber, så retten blev med en stor portion oksekød i tern. Helt med overlæg har jeg lavet, så der også er til i morgen.
Efter besøget i lægehuset var jeg en tur i Super Brugsen efter - blandt andet - lidt tilbehør til oksekødet. I giftigbøtten fandt jeg en pakke kyllingepålæg og en pakke røde pølser, som nu ligger i fryseren. Giftigbøtten er en forholdsvis ny opfindelse i butikken - en stor bøtte med kølevarer, som har sidste salgsdato og derfor sælges til nedsat pris. Og hvorfor kalder jeg den giftigbøtten? Det er såmænd fordi en af mine sønner har den opfattelse, at så snart mad eller drikkevarer har overskredet sidste salgsdato er det giftigt og skal kasseres. Meeen så kategorisk går jeg nu ikke til værks.

giftigbøtten,
læge,
regn,
simremad,
Super Brugsen,
torden
søndag den 5. oktober 2014
Besøg hos Rasmus Klump
Kenneth ringede og spurgte om vi havde lyst til at spise frokost på Rasmus Klump restauranten i Nordcenter Stor sammen med viborgerne. Det havde vi, så vi tog bad og gjorde os klar til at møde dem deroppe klokken 11.
På vejen var jeg heldig at se Aarhus Sporvejes nyeste bus, en 14,5 meter MAN, som kørte som linje 5A. Den er lidt længere end de nuværende MAN'er og indrettet stort set som de lange Solaris'er.
Kenneth havde bestilt bord til os til klokken 13, så vi gik lidt rundt og så på butikker i centeret. Vi fik også en kop kaffe, mens ungerne var i Legeland, og Marius prøvede en lille rutsjebane.
Larmen af så mange unger blev dog for meget for mig, så jeg valgte at gå en en lille tur i området og så mødes med familien klokken 13 ved restauranten.
Vi fik frokost med pandekager med fyld samt en lækker isdessert, også med pandekager. Da vi havde spist, kørte Susanne med Christina, Thea og Marius til Hasselager, mens Emil, Kenneth og jeg tog med bussen. Mens vi ventede på 5A var Emil heldig at se en politibil med udrykning samt ikke færre end fire ambulancer - tre rigtige og en firkantet.
Herhjemme fik vi en kop kaffe, mens Christina samlede den Lego politibil som Emil havde købt i BR for sine sparepenge. Ved 16-tiden fortsatte viborgerne til IKEA og Susanne kørte på arbejde.
Se alle mine billeder fra området i dette Flickr album
På vejen var jeg heldig at se Aarhus Sporvejes nyeste bus, en 14,5 meter MAN, som kørte som linje 5A. Den er lidt længere end de nuværende MAN'er og indrettet stort set som de lange Solaris'er.
Larmen af så mange unger blev dog for meget for mig, så jeg valgte at gå en en lille tur i området og så mødes med familien klokken 13 ved restauranten.
Vi fik frokost med pandekager med fyld samt en lækker isdessert, også med pandekager. Da vi havde spist, kørte Susanne med Christina, Thea og Marius til Hasselager, mens Emil, Kenneth og jeg tog med bussen. Mens vi ventede på 5A var Emil heldig at se en politibil med udrykning samt ikke færre end fire ambulancer - tre rigtige og en firkantet.
Herhjemme fik vi en kop kaffe, mens Christina samlede den Lego politibil som Emil havde købt i BR for sine sparepenge. Ved 16-tiden fortsatte viborgerne til IKEA og Susanne kørte på arbejde.
Se alle mine billeder fra området i dette Flickr album
Abonner på:
Opslag (Atom)