lørdag den 4. oktober 2014

Man har vel lov at være heldig

Jeg brugte noget af formiddagen til en tur på grønttorvet. I morgen laver jeg "Indisk fisk i fad", så der skulle indkøbes rodfrugter til det samt frugt til Susanne. Og så selvfølgelig nogle små tomater til smovs.
Der var rigtig mange mennesker på torvet i dag, det er sikkert fordi vejrudsigten siger, at det er den sidste flotte efterårsdag foreløbig.




Efter besøget på torvet var jeg hos slagter Stjernholm på Frederiksbjerg Torv for at købe kød til simregryde på tirsdag. Desværre havde han ikke kæbeklumper hjemme, men de er bestilt til slutningen af næste uge, sammen med svinehjerter. En hjemmebagt leverpostej købte jeg også med hjem.

Hos slagteren hilste jeg kort på min ex-svoger Svend, som var på vej til torvet.

Og hvorfor var jeg så heldig? Jo, da jeg skulle stige på bussen hjem, faldt dækslet fra mit kameras linse af, og - så vidt jeg kunne se - trillede det ind under bussen. Det var der ikke noget at gøre ved. Men da jeg kom hjem og tømte posen fra slagteren, lå dækslet såmænd deri. Og så ikke ét ord om, at heldet følger visse mennesker...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar