Thea ønskede at komme en tur i Børnenes Hus, og da det holdt tørt i dag, så blev det sådan.
Først så vi på kaniner, hamstere og fugle, men ellers gik tiden med leg både ude og inde. Thea spillede fodbold med et par drenge og hun scorede mål flere gange. På legepladsen var hun så heldig, at en anden pige ville med på en tur i karrusel, og pigens mor gad skubbe dem rundt. Indimellem fik de ganske meget fart på.
Susanne havde smurt madpakker til os og taget juice med. Thea fik rugbrød med pølse og med aberøv.
Efter besøget i Børnenes Hus skiltes vi. Susanne og Thea tog til centrum, hvor de købte en hårbørste til Thea, en malebog og et par DVD-film. Jeg besøgte Super Brugsen på Vesterbro Torv og købte tomater og en ny pakke aberøv.
Nu sidder Thea og hendes farmor og ser filmen med Nana, som skal starte i skolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar