onsdag den 15. oktober 2014

En regnfuld feriedag

For flere dage siden har vi købt billetter til filmen "Krummerne - Alt på spil", som vi så i dag klokken 10 sammen med Thea. Det var lidt af en tur til Aarhus, for regnen silede ned, da vi gik hjemmefra ved ni-tiden. 

Vi var i god tid ved biografen, så vi nåede at tisse af samt købe sodavand og slik, inden filmen begyndte. Det var en film med mange lydeffekter, og flere gange lettede Thea fra stolen og var tæt på at slå hovedet mod loftet.



Efter filmen fulgtes vi ad til Salling, hvor vi spiste frokost i tagrestauranten. Thea og Susanne osede lidt i Salling, mens jeg tog bussen hjem. De var nu hjemme kort tid efter mig.

Milo, Melanie og Masja kom først på eftermiddag. Formålet var, at Milo ville aflevere det maleri til mig, som jeg havde bestilt hos ham. Det klarede vi, og vi klarede selvfølgelig også betalingen.





Efter kaffen sagde Milo, at han gerne ville blive hos os, så Masja og Melanie kørte hjem og aftalte at hente Milo klokken 1930.

Thea og Milo legede vældig godt sammen og de nød begge aftensmaden, som bestod af pandekager. Nu ser Thea Den Store Bagedyst; hun er meget spændt på, hvem der vinder, og har også en favorit.


Desværre blev det ikke Theas favorit, Mette, som vandt, men det blev Tobias.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar