En af mine Facebookveninder, Gitte, har i aften lagt en sød lille historie på "bogen". Gitte sidder ved kassen i et supermarked i en mindre, dansk provinsby og betjente i dag en far og en søn, som kom for at købe slik og flormelis. Faderen forklarede, at drengen i morgen fylder fem år og i den anledning skal have sine børnehavekammerater på besøg. I stedet for at bage en stor kagemand, havde faderen bagt mange små kagemænd, som nu skulle pyntes med glasur og lidt slik.
En times tid senere kom faderen og drengen igen. Nu skulle de have mælk, mel og gær. Gitte spurgte, om de skulle bage flere kagemænd - og forklaringen var, at mens de to havde været ude at købe slik og flormelis, havde hunden ædt alle kagemændene. Nu lå hunden derhjemme med ondt i maven mens far og søn måtte igang med at bage en ny portion kagemænd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar