Sidste dag som efterlønner

I dag er min sidste dag som efterlønner. I morgen starter en ny tilværelse som folkepensionist.

Forskellen i de daglige rutiner bliver ikke mærkbar, men jeg har da fundet ud af, at der kommer knapt så mange skejser ind på kontoen ved månedsskiftet. Så må vi suge på lappen, indtil den er tyndslidt og så tage det derfra.

Som jeg tidligere har skrevet, så ligger mimrekortet til busserne allerede klar i tegnebogen.

Fedt mand

Susannes veninde Grethe, som bor i Kolt, er nu hjemme efter fire ugers ferie sammen med gemalen. De har camperet i Frankrig, Tyskland og Danmark. I går ringede Grethe og spurgte, om vi ville give formiddagskaffe - det ville vi. Susanne og Grethe bytter ugeblade, men derudover fortalte Grethe, at hun havde en lille gave til mig.

Stor var forventningen - jeg var næsten sikker på, at det var et eller andet kulinarisk, og jeg fik ret. Grethe havde købt dette krus med fedt til mig, og den glæder jeg mig nu til at smage. Når kruset er tømt, kan det sikkert udmærket bruges til at drikke øl af.

Hverken Grethe eller gemalen kender produktet, så jeg har lovet at give en tilbagemelding, når jeg har smagt på varen.

Tilføjelse 01.10.2016: Fedtet smagte mig ikke - tror det har været de krydderier, som tyskerne har puttet i. Kruset er nu tømt og står i skabet, klar til at blive drukket øl af.

Fotosafari

Jeg brugte noget af eftermiddagen på en lille fotosafari - målet var denne gang Skejby Sygehus. Fordelen ved at gå rundt i området en stille søndag eftermiddag er, at man ikke går i vejen for det arbejdende folk.

Det blev til en pæn lille billedserie, selvfølgelig præget af de store byggekraner i området.

Se hele billedserien i denne Flickr-mappe

Soen i brug

I dag indviede vi den nyindkøbte stegeso. Jeg lavede ølbraisserede svinekæber til middag, og jeg ska love for, at de blev møre efter små tre timer i soen.

Tilbehør som sædvanlig kartoffelmos med sprøde ringe af skalotteløg. Der er også til i morgen.

50 år - ak ja!

I dag er det nøjagtigt 50 år siden, at min søster Bente og jeg blev konfirmeret ved pastor Otto Paludan i Sankt Johannes Kirke i Aarhus. Dengang var der konfirmationer både forår og efterår.

For Bentes vedkommende var det et halvt eller et helt år for tidligt, så hun var den eneste fra sin klasse, der blev konfirmeret på det tidspunkt. Det var hun nok lidt træt af, men til gengæld kunne hun så holde blå mandag sammen med mig og senere sammen med sine klassekammerater - hvis ikke skolen forlangte, at hun skulle møde i klassen som den eneste.

På billedet står Bente ved siden af mig, ved siden af hende står hendes klassekammerat Anni. Damen nederst til venstre er min elskede farmor, Mathilde.

Jeg har desværre ikke kunnet finde et billede af pastor Paludan, men som jeg husker ham, lignede han Doktor Lieberkind fra "Alt om dyr" i fjernsynet. Og ham har jeg et billede af.

Som børn så vi altid "Alt om dyr" og også "Internationalt Landbrugsmagasin" med Poul Jørgensen. Ja, det var dengang.

Mimrekort

Da vi skulle med bussen til Hammel i dag, var vi i god tid på rutebilstationen. Jeg spurgte en sød, ung lyserødblond pige i ekspeditionen om, hvornår jeg kunne bestille et mimrekort med gyldighed fra 1. oktober. Det kunne jeg sagtens gøre nu, svarede hun.

Hun fortalte, hvor der er en fotoautomat, så jeg fik taget et billede og lavet et deltidsmimrekort. Det ligger nu i min tegnebog og er klar til brug den 1. oktober.

Bedsteforældredag i Lokes børnehave

Børnehaven Klintholm havde inviteret bedsteforældre på besøg i dag. Vi tog med bus klokken 10 fra Aarhus til Hammel, hvor Jeanette hentede os og kørte os ud til børnehaven, som ligger lidt uden for byen.

Vi havde taget madpakker med samt lidt guf til Loke i form af vingummier, frugtstænger og ostehapser.

Efter at have spist, var vi rundt og se børnehaven og vi spillede lidt bold med Loke og en af hans kammerater.

Vi bestilte en taxa til at køre os til Hammel, hvorfra vi tog bussen hjem til Aarhus. Taxachaufføren viste sig at være en tidligere Falck-redder fra Hinnerup. Han er nu på pension, men kører taxa en dag om ugen samt nogle weekender.

Vi stod af bussen ved Hasle Ringvej, og mens vi ventede på 6Aeren, kom dette vogntog forbi.

Herhjemme nød vi en kop kaffe på terrassen. Der var ikke helt så varmt som i sidste uge, men det kunne fint gå.

Nye børnebøger

Så er der ni nye bøger, som kan læses for børnebørnene, eller som Thea formentlig selv kan læse.

De ni bøger om Alfons Åaberg blev i aftes sat til salg på Facebook for 200 kroner, og vi satte os på dem med det samme. Susanne hentede dem på vej hjem fra arbejde i aften.

Det viste sig, at det er en af Susannes tidligere kolleger fra Koltgaarden, som har haft bøgerne til salg.

Ost og rødvin

Feriedrengene rejste hjem i morges, så nu er her stille.

I fredags købte vi ind til aftensmaden i dag: kiks og ost. Dertil en flaske lækker Amarone - en af dem, som jeg fik i fødselsdagsgave af Christina og Kenneth. 

Og den er absolut en nydelse!

Tur til Thyborøn

Efterårsturen med Aarhus Søhistoriske Selskab med start fra Viby Torv klokken 0830 gik til Thyborøn, hvor vi besøgte Sea War Museum. Museet viser masser af effekter fra Jyllands-slaget i 1916, blandt andet hele kanoner, dele fra ubåde samt granater og forskellige dele fra skibene. Suppleret med masser af billeder, små skibsmodeller og mannequiner viser det hele historien om slaget. Vi havde hyret en guide til at vise rundt og fortælle.

Nu er jeg ikke så meget til det med krudt og kugler, så måske derfor følte jeg sult, inden rundvisningen var slut. Det var jeg dog ikke den eneste, der gjorde, så jeg fulgtes med Per samt min skolekammerat Torben til det nærliggende spisested Mallemukken, hvor vi nød et stort og flot stjerneskud samt en Mallemukken Brown Ale.

Stedet er delvist bygget op over den kutter, som har lagt navn til stedet.

Da vi havde bøvset, gik vi tilbage til museet for at se mindelunden med en sten for hvert af de krigsskibe, som gik til under slaget. Det brugte vi nu ikke så megen tid på, men fortsatte til den yderste klitrække, hvorfra der var en fantastisk udsigt over et usædvanligt stille Vesterhav.

Der var en enkelt ravsamler på stranden, og længere inde var der mange, som samlede havtorn. Vi smagte på et par stykker; de var lidt sure, men ikke nær så sure, som dem jeg tidligere på året købte i Super Brugsen.

Klokken 1530 satte bussen kurs mod Aarhus, og vi var tilbage i Viby kort før klokken 18.

Viborg-brødrene på ferie

Emil og Marius er her på ferie fra i aften og til på søndag. Kenneth afleverede dem allersidst på eftermiddagen, og han var knapt ude af døren, før drengene mente, at det var tid til aftensmad - og når de er hos os, er aftensmad lig med makrel i tomat.

Jeg mente dog, at det var lidt for tidligt, så det blev til en god halv times leg, inden vi satte os til bordet.

Vi var færdige med aftensmad inden klokken 18, så der var lang tid til klokken 19, hvor der var fredagsslik. Klokken var da heler ikke 19, da den blev serveret. En lille pizza i bakke og det hele. Der er også en lille pose med lørdagsslik til i morgen.

Kort før klokken 20 kom Marius i seng, og der gik ikke mange minutter, før der var dybt godnat.

Emil fik lov at blive oppe og hilse på Farmor, da hun kom hjem fra arbejde. Vi havde gjort natmad klar, og da den var spist, var det også godnat for Emil. Heller ikke for ham gik der mange minutter, før der var dybt godnat.

Solcellerne er på

Arbejdet med at sætte solceller op på vaskehuset blev færdigt i går, men jeg nåede ikke at tage billeder før i dag.

En gang i næste uge skulle de begynde at virke.

Nyt syn

Så kom dagen, hvor jeg skulle behandles for efterstær. Det foregik på min "stamcafé", Øjenambulatoriet på Aarhus Sygehus i Nørrebrogade.

Jeg var der i god tid, så jeg var færdig med at få dryppet øjnene ti minutter før min befalede mødetid. Men så var der lidt ventetid på selve indgrebet. Inden det blev foretaget, blev øjnene endnu en gang gennemlyst, men så var begge øjne til gengæld behandlet på cirka fem minutter.

På mit højre øje havde jeg 40 % af det normale syn, på det venstre cirka 90 %. Med det højre øje ser jeg nu perfekt, mens synet på venstre stadig er lidt sløret, men det kan ændre sig i løbet af det næste par dage.

Efter lang ventetid på Falck var jeg hjemme til en kold danskvand, inden Susanne serverede andebryster, kartofler, god sovs og rødvin.

Vi får solceller på vaskehuset

På et afdelingsmøde i juli vedtog et flertal af de fremmødte beboere, at afdelingen skulle investere i et solcelleanlæg til vaskehuset. Det bliver sat op i dag.

Godt, at jeg ikke skal kravle rundt på taget med sådan en dims på nakken!

I næste uge bliver vaskemaskiner og tørretumblere skiftet ud med nye og energibesparende maskiner. Så skal der males og opsættes nyt inventar. Det skal nok blive godt.

Makrel i tomat

Da vi havde besøg af viborgerne i lørdags, bad Marius om at få en skive rugbrød med makrel. Hans forældre var ikke sikre på, at det kunne lade sig gøre, men Marius er kendt i huset og kan selv finde dåserne og tilføjede: "Jeg ved godt, at hende der har makrel".

Der var kun tre dåser tilbage, så i dag købte jeg ti dåser i Super Brugsen, så nu er der makrel i tomat til ham og storebror, når de skal være her fra fredag til søndag.

Dåserne er på tilbud til seks kroner stykket.

Livet ifølge Anton

I aften så vi programmet "Livet ifølge Anton" på DR1. Programmet er optaget i 2014, hvor Anton var 86 år gammel og boede alene på den fædrende gård på Møn. Gården var meget forfalden, men Anton klarede dagen og vejen - med lidt hjælp fra sygeplejersken, naboen og dyrlægen - sammen med sine to katte og ni køer.

Det var ikke helt nemt at forstå alt, hvad Anton sagde, men denne ordveksling gik lige ind:

Journalisten: Din far døde her på gården?
Anton: Ja, det gjorde han.
Journalisten: Og du vil også dø her på gården?
Anton: Ja, men jeg vil nu hellere leve!

Udsendelsen endte dog med, at Anton døde 87 år gammel - ikke på gården, men på sygehuset. På DRs hjemmeside har jeg læst, at en nabo købte den faldefærdige gård og har brugt to år på at sætte den i stand - et arbejde, der nu nærmer sig sin afslutning.

Fødselsdagsgæster

Viborgerne var her i dag til oksesteg, sovs, kartofler og salat i anledning af min fødselsdag. Efter spisning var børnene og jeg på legepladsen ved fælleshuset og senere den nye legeplads, og ellers legede de i haven i det superflotte vejr.

Emil og Marius havde lavet hver en tegning til mig.

Emil har virkelig gjort sig umage for at finde små klistermærker med ting, jeg holder af.

Og nu står der to flasker dejlig Amarone og venter på en god anledning - og ikke mindst en god bøf - til at blive nydt.

Stegeso

Nu er der igen samlemærker i Super Brugsen - et mærke for hver 50 kroner, man handler. Denne gang er det gryder, man kan købe med stor rabat, og det tog ikke lang tid at spare sammen til denne stegeso, som Susanne købte med hjem i aftes. 135 kroner.

I fryseren ligger - meget passende - en pose med ni svinekæber, så det bliver sikkert dem, der får lov at indvi soen.

Syltede tomater

I det nyeste nummer af bladet Sæson er der en opskrift på syltede tomater, og når man - som jeg - er uhelbredelig tomatoman, så må den ubetinget prøves.

I Super Brugsen købte jeg i formiddags tre bakker små tomater, og de fleste af dem ligger nu og svømmer i en blanding af balsamico, vand, rørsukker og lidt flage salt i selskab med nogle få peberkorn, en stang vanille uden frø samt nogle kviste timian.

Jeg glæder mig til smagsprøven.

Nationaldag og fødselsdag

I går var det Brasiliens nationaldag. Det husker jeg hvert år, for den falder tilfældigvis sammen med min fødselsdag - og Bertel Haarders, Kirsten Cigars, Rikke Skovs og Biograf-Villys.

Derudover var det 50 år siden, at færgen "Skagerak" forliste i Skagerak og de danske redningshelikoptere gjorde en formidabel indsats, som efterfølgende vakte opmærksomhed i søfarts- og luftfartskredse over hele verden.

Susanne og jeg markerede dagen ved at spise middag på Raadhuus Kafeen - fisketallerken med hellefisk, lakseroulade og skaldyrsalat til os begge, stegt flæsk med persillesovs til Susanne og en frokostbøf til mig. Det hele rigtig lækkert. 

Susanne gjorde holdt i Viby på vejen hjem for at købe lidt ind og havde en kage med hjem til eftermiddagskaffen. Og det var så den fødselsdag.

Så kan jeg selv

I 1912 skrev en forholdsvis ukendt skibsreder Møller i Svendborg til B&Ws skibsværft i København. Brevet var foranlediget af, at værftet netop havde afleveret verdens første oceangående motorskib "Selandia" til ØK, og Møller spurgte i brevet, om værftet kunne bygge to tilsvarende skibe til ham - de måtte dog gerne være lidt større end "Selandia". Ledelsen hos B&W negligerede Møllers henvendelse og gad ikke engang besvare den.

Syv år senere byggede Møller det første skib på sit nyanlagte værft ved Odense. Mange år og to verdenskrige fulgte, og først i 1949 lod Møller for første gang et skib bygge hos B&W. Så ku' de lære det, ku' de.

I en af mine bøger har jeg læst, at det var sådan, det foregik. Og det skal nok passe.

Nu har Syddansk Universitetsforlag udgivet et stort værk om værfterne i Odense - både værftet ved Odense, værftet ved Lindø og også de bydele og byer, som disse værfter var grundlag for. Bøgerne kom til postbutikken i lørdags, og Susanne hentede dem i går.

Bøgerne er ikke skibshistorie, men værftshistorie. Udover at beskrive tilblivelsen af værfterne og byerne omkring dem, beskriver de også værfternes rolle i det øvrige samfund, de udfordringer de havde gennem tiden og ikke mindst sammenlignes de med de øvrige store danske værfter.

Der er meget at læse, og der er mange tabeller. Bagest i bind 2 er en komplet liste over skibe bygget ved begge værfter.

Jasmin holder fødselsdag

Jasmin fylder 18 år på tirsdag og havde valgt at holde fødselsdag for familie, naboer og nogle klassekammerater i aftes. Vi kørte med Moster Eva, først til Spjald, hvor vi blev indkvarteret i nogle gæsteværelser i forbindelse med et sportscenter, derefter til Abildå forsamlingshus, hvor arrangementet løb af stabelen klokken 1400.

Efter velkomst og aflevering af gaver bød Jasmin på kaffe og kage, inden hun pakkede gaver ud. Udpakningen blev spændt fulgt af børnene og senere af de tre klassekammerater.

Børnene legede både inde og ude - bag huset lå en legeplads med gynger, vipper og andre legeredskaber, og den var populær.

Ved 18-tiden blev forretten sat på tag-selv-bordet - og hold da helt op, hvor et traktement: tapas, rejer, brød, chips, grønt og ost efter alle kunstens regler. Det kunne jeg sagtens have spist mig mæt i, og gjorde det næsten også. Hovedretten var salater, kartofler, kylling i baconsvøb samt oksekød i kryddersauce. Til sidst desserter med masser af is, kager og andre lækkerier.

Især hos børnene var desserterne et hit.

Ved 23-tiden mente vi, at det var tid til at sige godnat, og Niels kørte os til Spjald, hvor Evas bil var parkeret.

I morges var vi oppe ved syvtiden, og da tropperne var samlet hos Britta og Niels var der morgenmad med rundstykker, æggekage, bacon, pølser og små pandekager. Midt på formiddagen satte vi kursen mod Aarhus, godt trætte efter en vellykket fødselsdag.

Flere billeder i dette Flick-album