søndag den 4. september 2016

Jasmin holder fødselsdag

Jasmin fylder 18 år på tirsdag og havde valgt at holde fødselsdag for familie, naboer og nogle klassekammerater i aftes. Vi kørte med Moster Eva, først til Spjald, hvor vi blev indkvarteret i nogle gæsteværelser i forbindelse med et sportscenter, derefter til Abildå forsamlingshus, hvor arrangementet løb af stabelen klokken 1400.

Efter velkomst og aflevering af gaver bød Jasmin på kaffe og kage, inden hun pakkede gaver ud. Udpakningen blev spændt fulgt af børnene og senere af de tre klassekammerater.




Børnene legede både inde og ude - bag huset lå en legeplads med gynger, vipper og andre legeredskaber, og den var populær.





Ved 18-tiden blev forretten sat på tag-selv-bordet - og hold da helt op, hvor et traktement: tapas, rejer, brød, chips, grønt og ost efter alle kunstens regler. Det kunne jeg sagtens have spist mig mæt i, og gjorde det næsten også. Hovedretten var salater, kartofler, kylling i baconsvøb samt oksekød i kryddersauce. Til sidst desserter med masser af is, kager og andre lækkerier.




Især hos børnene var desserterne et hit.


Ved 23-tiden mente vi, at det var tid til at sige godnat, og Niels kørte os til Spjald, hvor Evas bil var parkeret.

I morges var vi oppe ved syvtiden, og da tropperne var samlet hos Britta og Niels var der morgenmad med rundstykker, æggekage, bacon, pølser og små pandekager. Midt på formiddagen satte vi kursen mod Aarhus, godt trætte efter en vellykket fødselsdag.

Flere billeder i dette Flick-album

Ingen kommentarer:

Send en kommentar