Susannes veninde Grethe, som bor i Kolt, er nu hjemme efter fire ugers ferie sammen med gemalen. De har camperet i Frankrig, Tyskland og Danmark. I går ringede Grethe og spurgte, om vi ville give formiddagskaffe - det ville vi. Susanne og Grethe bytter ugeblade, men derudover fortalte Grethe, at hun havde en lille gave til mig.
Stor var forventningen - jeg var næsten sikker på, at det var et eller andet kulinarisk, og jeg fik ret. Grethe havde købt dette krus med fedt til mig, og den glæder jeg mig nu til at smage. Når kruset er tømt, kan det sikkert udmærket bruges til at drikke øl af.
Hverken Grethe eller gemalen kender produktet, så jeg har lovet at give en tilbagemelding, når jeg har smagt på varen.
Tilføjelse 01.10.2016: Fedtet smagte mig ikke - tror det har været de krydderier, som tyskerne har puttet i. Kruset er nu tømt og står i skabet, klar til at blive drukket øl af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar