torsdag den 8. september 2016

Nationaldag og fødselsdag

I går var det Brasiliens nationaldag. Det husker jeg hvert år, for den falder tilfældigvis sammen med min fødselsdag - og Bertel Haarders, Kirsten Cigars, Rikke Skovs og Biograf-Villys.


Derudover var det 50 år siden, at færgen "Skagerak" forliste i Skagerak og de danske redningshelikoptere gjorde en formidabel indsats, som efterfølgende vakte opmærksomhed i søfarts- og luftfartskredse over hele verden.


Susanne og jeg markerede dagen ved at spise middag på Raadhuus Kafeen - fisketallerken med hellefisk, lakseroulade og skaldyrsalat til os begge, stegt flæsk med persillesovs til Susanne og en frokostbøf til mig. Det hele rigtig lækkert. 


Susanne gjorde holdt i Viby på vejen hjem for at købe lidt ind og havde en kage med hjem til eftermiddagskaffen. Og det var så den fødselsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar