Vi har passet Marius

For snart meget længe siden lovede Susanne, at vi i dag ville passe Marius, mens hans forældre og søskende skulle overvære DR's Cirkus Summarum på Tangkrogen. Og det blev skam en hel fornøjelse. En meget glad og mild dreng er han.

Familien var her før klokken ni med rundstykker. Da vi havde spist dem og drukket kaffe, tog Kenneth, Christina, Thea, Emil og jeg med bussen til Aarhus. Viborgerne for at tage videre til Tangkrogen, jeg for at købe ind på torvet.

Da jeg kom hjem, var Susanne og Marius i SuperBrugsen efter mælk, koldskål, rugbrød og diverse andre fornødenheder. Marius sov, så vi lod ham sove i barnevognen, men det varede ikke længe, før han vågnede og var sulten. Susannes og min frokost bestod af koldskål med kammerjunkere samt en pose ærter. Marius sad hos mig, mens jeg spiste ærter, og han var virkelig fascineret af de små, grønne ærter, som med deres klare, grønne farve virkelig har virket attraktive. Han fik dog ikke lov at smage, men jeg har lovet ham, at han og jeg næste sommer skal dele en stor pose ærter.

 Efter en sutteflaske sov han lidt igen, men heller ikke denne gang blev det til lang tid. Derimod fungerede han som køkkenskriver, mens Susanne forberedte aftensmaden - karbonader, kartofler, gulerødder og blomkål. Efter madlavningen hyggede de sig lidt i stuen.

Cirkusgæsterne var her tilbage klokken 1615, og Susanne havde forberedt en tidlig aftensmad, velvidende at der var to trætte børn efter en lang dag. Og sådan var virkeligheden. Viborgerne kørte hjem ved 18-tiden, hvorefter jeg ryddede legesager op i haven og i stuen, mens Susanne ryddede op i køkkenet, skyllede af og vaskede op. Da det var gjort, så vi nyheder på TV2 og TV2 Østjylland.

På besøg i Lyngby

Da Lyngbyerne var her i fredags, aftalte vi, at vi skulle besøge dem i dag. Både Morten og Jeanette har ferie, og Milo er hos sin far i denne uge.

Vi tog med bus linje 114 fra Aarhus klokken 1000. Vi var i god tid på rutebilstationen og hilste der på vor tidligere nabo Randi, som nu bor i Sabro. Hun kom med bussen derfra og skulle videre på tur sammen med børn, svigerbørn og børnebørn. Vi havde som sagt god tid, så da jeg så, at der i Rosenkrantzgade holdt en "rigtig" Folkevogn, skulle jeg selvfølgelig have et par billeder af den.

114eren trillede ind på perronen et par minutter før afgang. Vi klippede vores kort, og der var god plads i bussen.

Morten og Loke hentede os i Hammel. Forinden havde de besøgt et lokalt supermarked. Vi hyggede os først i haven med en kop kaffe, senere trak vi ind og nød en god frokost med lune fiskefileter, makrelsalat, pålæg, æg, agurk, tomater, salat og ikke mindst hjemmelavet agurkesalat (det kan Morten bare). Vejrudsigten havde varslet regn omkring middag - den kom også, selvom det blev godt og vel middag. Vi hyggede os med at lege med drengene og læse bøger for den. Da regnen var væk, hyggede vi os igen i haven.

Sammen med eftermiddagskaffen fik vi en lækker jordbærkage med flødeskum (det kan Jeanette bare), muffins, vindruer og ærter.

Morten kørte os til Anbæk, hvorfra vi kørte med 114eren klokken 1706. Vi skiftede i Hasle til 6A og i Viby til 1A og var hjemme ved 1830-tiden, hvor Susanne tog sig en portion havregryn og jeg smurte mig rugbrød.

Røvtur

Normalt har jeg ikke noget mod at se på en røv, især ikke, hvis den sidder bag på en pige. Men da jeg i dag ved ni-tiden så røven af 1Aeren ved Skovhøj og cirka tre kvarter senere så røven af 1A ved Viby Torv, så var det betydelig træls.

Men pyt, vejret var jo godt, så jeg ovelevede. Ærindet i Viby var primært at hente Susannes 14dages medicindosis på apoteket, sekundært at købe lidt småfornødenheder i Føtex.

På tur med Karen

Per og jeg havde besluttet at tage med DSB Museumstogs tur fra Aarhus til Ryomgaard i dag. Grunden til at vi netop valgte i dag er, at min ven Torben, som er en af kræfterne bag Djurslands Jernbanemuseum, var i Ryomgaard netop i dag.

Vi mødtes foran banegården klokken 1015 og stod klar, da toget trillede ind på spor 6 i silende regn.

 

Vejrudsigten havde ikke varslet regn, og det blev heldigvis ikke til mere, end at der var tørvejr, da vi ankom til Ryomgaard.

Da passagererne var steget af toget, blev vognene rangeret ud på et sidespor. Derefter skulle der tankes vand, og endelig blev lokomotivet - K563, populært kaldet Karen - vendt på drejeskiven foran museet.

Det foregår med håndkraft, så det er ikke helt lige meget, hvordan og hvor lokomotivet placeres på drejeskiven. Til ære for publikum blev der drejet en ekstra omgang, og inden Karen blev vendt den sidste halve omgang, blev hun kørt ind i remisen ved museet. Da hun skulle drejes den sidste halve omgang, måtte lokofører John Armstrong flytte hende cirka 20 centimeter. Så kunne drejeskiven drejes igen.

I den lokale KIWI - som var den eneste butik, der havde åbent - købte vi noget betydelig usundt spiseligt og noget næsten ligeså usundt drikkeligt. Da vi var derude sidste år, havde Guldbageren åbent, men presset dengang har nok været for stort, så i dag havde man valgt at holde lukket.

På området mødte vi Kenn fra Erhvervsarkivet, og vi fulgtes med ham på hjemturen, som foregik i en vogn med kupeer.

Jeg var hjemme ved 15-tiden, hvor Susanne havde lavet kaffe. Og hun var ikke spor jaloux, fordi jeg havde tilbragt en dag sammen med Karen.

Der er flere billeder på dette Flickr-set

Så kom regnen

Forleden aften fortalte en landmand i nyhederne på TV2, at der kun var faldet 2 mm. regn i juli måned. Det er der nu lavet om på. I nat har det regnet, lynet og tordnet - og det tordnede stadig i det fjerne, da vi stod op klokken halv ni.

Ifølge DMI kommer der ikke mere regn i dag, men i nat og måske sidst på dagen i morgen.

Uventede gæster til frokost

Først på formiddagen talte Susanne og Morten sammen, og Morten spurgte, om vi var hjemme til frokost. Vi havde ingen planer, og da han og Jeanette havde planlagt en tur i Bauhaus, ville de dukke op til frokost. Det var helt i orden, men da vi stort set ikke havde pålæg i huset, måtte de selv holde ind og købe pålæg med. Det gjorde de.

De var her ved 12-tiden. Loke var selvfølgelig med, og mens han sov til middag, kørte Morten til Solbjerg for at hente Milo, som skal være hos sin far nogle dage i ferien.

Drengene nåede at lege lidt sammen, inden familien fortsatte til Stautrup for at besøge Jeanettes mor og derefter videre ud i fædrelandet for at gøre indkøb. Da de skulle gå, tog drengene - helt uden opfordring - hinanden i hånden og fulgtes til parkeringspladsen. Kort efter kørte Susanne på arbejde.

Kulør på ...

- nej, ikke tilværelsen, men aftensmaden. Normalt bruger jeg ikke kulør i min mad, men i aften gjorde jeg altså en undtagelse.

Fire koteletter skåret i tern, simret et par timer sammen med et par løg og en håndfuld af COOPs svampemix. Senere tilsat ærter og champignons og krydret med rød paprika, sød paprika, chilliflager, salt og peber. Ris dertil - og for også at lave dem anderledes blev de ikke gule, men hvide.

Kirkebesøget på museets hjemmeside

Noget af min formiddag gik med at bearbejde en flok billeder fra besøget i Vor Frue Kirke i tirsdags. Museets formand, Karl Nøhr, sendte en folk billeder, og nu ligger der et repræsentativt udvalg på museets hjemmeside.

De kan ses på dette link.

Feriehilsen

Viborgerne er på ferie i Københavnstrup. På Facebook har vi dagligt kunne følge lidt med i, hvad de har bedrevet i storbyen.

Her til morgen (det var til morgen - de fleste dage får vi post hen på eftermiddagen, men i dag var postbuddet her klokken 0915) modtog vi et postkort fra Thea. Hun fortæller, at familien hygger sig, har været i Tivoli, på "Den Blå Planet", i Eksperimentariet og har sejlet på kanalerne.

Der er lige blevet plads til et håndtegnet "frimærke" under det rigtige frimærke med Bamse.

Aftensmad på kompromis

Opskriften hedder "Kylling i rød karry med forårsløg og ærter". Jeg gik på kompromis med den og erstattede slikærter med friske, grønne ærter (når man nu kan få dem, og de smager godt). Også for egen regning tilsatte jeg sprødstegte bacontern. Så det var tern af kyllingebryst, vendt i wokken med rød karrypasta, derefter forårsløg, kokosmælk og lidt hønsebouillon, mango curry, peber og Læsø-salt.  De sidste fem minutter friske, grønne ærter og det sprødstegte bacon. Risene dertil blev lidt mørkegule, da der smuttede lidt rigeligt gurkemeje deri, men de smagte godt alligevel.

Efter aftensmaden sad vi på terrassen, og senere delte vi en pose ærter.

Gensyn med Vor Frue Kirke

Den 30. september 1951 blev jeg - tre uger gammel - døbt i Vor Frue Kirke i Aarhus. I 1953 blev min søster Bente døbt der, og i 1964 vores lillebror Per. Siden tror jeg ikke, at jeg har været i den kirke.

 

I aften var de frivillige fra Aarhus Søfarts Museum inviteret til rundvisning i kirken. Årsagen er, at museet har lånt kirken en skibsmodel, sådan at kirken nu har et kirkeskib, hvilket ikke har været tilfældet i flere hundrede år. En af de frivillige på museet, Palle, er med i kirkens menighedsråd, og han havde arrangeret, at vi fik denne rundvisning, som blev foretaget af kirkeværge Stig Mathiassen.

 

Døbefonten

 

Altertavlen

 

Piscina

 

Vi fik en fin rundvisning i krypten, kirken og klosterkirken. Og som et andet hold konfirmander blev vi stillet en masse spørgsmål, som vi til dels kunne svare på. Der var dog ingen straf, når vi ikke kunne svare.

Efter en rigtig fin rundvisning var kirken vært ved et par sandwiches, en øl eller en vand. Alt i alt en hyggelig og interessant aften.

Modellen af skoleskibet "Danmark", som museet har lånt kirken.

Et af spørgsmålene drejede sig om det viste piscina. Ingen af os vidste, hvad det bruges til (ja, netop bruges), mon nogle af mine læsere har et bud? Så skriv en kommentar.

Flere billeder på dette Flickr-link.

Så ka' de lære det, ka' de

Det er rejepillerne i Hirtshals, jeg mener. Til dagens salat brugte jeg to pakker af COOPs "Ekstra store grønlandske rejer". De er såmænd ikke meget større end almindelige kutterrejer, men de var bestemt ikke pillet ret fint. Jeg måtte skylle dem to gange, mens jeg fjernede diverse rester af hoveder, arme og ben.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark har nu i flere år udeladt en hilsen til rejepillerne i Glyngøre i sin nytårstale. For min skyld må hun gerne genindføre den tradition, men dem i Hirtshals skal hun ikke forgylde. De fortjener det ikke.

Efter middagsmaden tog Susanne til Aarhus for at bytte en BH hos sin pusher i Vestergade. Jeg tog den sidste sjat koldskål fra i går. I går fik vi koldskål med jordbær, men i dag blev det til koldskål med kammerjunkere. Eller - som englænderne kalder det - Cold Bowle with Chamber Junkers.

Det er Thieses økologiske koldskål med tykmælk og æg. Og den er faktisk rigtig god.

Flæskesteg hos svigermor

Det lykkedes at finde en dag, hvor vi kunne besøge svigermor i Horsens, og hvor hun var hjemme. Vi tog med bussen klokken 0902 og var fremme til en kop formiddagskaffe med et rundstykke med ost.

Middagsmaden var en skive franskbrød med laks, slikasparges og hjemmerørt røræg. Senere hyggede vi os på altanen med kaffe, hjemmebagt kage (dog en ostemad til mig) og en kold pilsner. Vi var hjemme lidt før klokken 19, hvor aftensmaden blev et par skiver rugbrød med resten af flæskestegen. Efter aftensmaden var temperaturen, så vi kunne holde ud at sidde på terrassen med et glas vin og en sodavand.

I dag blev "en anden dag"

Da jeg i onsdags lavede en blomkålssalat som tilbehør til et par bøffer, var Susannes kommentar: "Det må du gerne lave igen en anden dag". Den "anden dag" blev i dag. Altså, sådan, næsten.

Det startede med en tur på torvet, hvor jeg købte ind til aftensmaden: blomkål, cherrytomater, rødløg og purløg. Derudover kom der tomater, gulerødder, ærter og æg med hjem. På Facebook er jeg blevet drillet lidt, når jeg skrev, at jeg var på torvet og så på frugter og stilke. Men sådan er det jo bare på sådan en sommerdag ☺ Facebookvennerne blev snydt for frugterne i dag, men mine trofaste bloglæsere må da gerne nyde et par stykker her.

Susanne var til bisættelse i Kolt Kirke med en beboer fra Koltgaarden. I onsdags lukkede han sine øjne i en alder af 101¾ år, ganske godt gået. 

 

Aftenens ret var hjemmekomponeret og bestod af rå blomkål, cherrytomater, snittet rødløg og fint klippet purløg. Dressing af olivenolie, hvidvinseddike, akaciehonning, lidt sennep, salt og peber. Derudover svitsede bacontern samt kyllinge- og skinketern.

Om karaktergivningen fra fruen kan kort siges: Der blev spist op.

Hestens fødselsdag

På vej til sin foddame i Aarhus var Susanne omkring sin rugbrødspusher på Holme Ringvej. Her købte hun fire hjemmebagte rugbrød, som skulle skæres i skiver, da hun kom hjem. Jeg blev sat til at skaffe plads til tre af dem i fryseren - og nu var jeg ellers ved at køre lageret lidt ned, da vores kødpusher har ferielukket.

Som det fremgår af billedet, elsker Susanne at få en skive rugbrød med lidt "gods" i - skiver, man ofte kalder "hestens fødselsdag". Bunken til højre er endeskiverne. Af dem skal der laves øllebrød til Marius. Også dem skulle jeg skaffe plads til i fryseren.

Men jeg fandt plads til de fire store poser ved at flytte lidt rundt på grønsagsrester, rejer og hakket ko. 

Efter vores aftensmad fik vi besøg af genbo Anni. Vi nød et glas hvidvin med is i, og efter at vi havde fortalt Anni om føromtalte kødpushers fantastiske hjemmelavede leverpostej, sørgede jeg for, at hun fik den at smage.

Så blev vi klippet

Normalt hører man folk sige: "Jeg kan ikke blive klippet lige nu, for min frisør holder ferie". Hos os er det stik modsat - mulighederne for at blive klippet er større, når vores frisør holder ferie. Så er hun ikke arbejdsramt og har bedre tid.

Jeanette, Loke og Kenzo var her først på formiddagen, og efter en kop kaffe, et rundstykke og lidt hygge på terrassen blev der klippet. Først Susanne, og så mig. Mens jeg blev klippet, lavede Susanne middagsmad: frikadeller og coleslaw.

Loke havde ikke været i haven i mange minutter, før han spurgte efter vand - og med sin farfars velsignelse fik han vand med ud i den gule spand. Han morede sig med at fylde sand i vandet og derefter hælde hele plamagen retur i sandkassen. Bilerne blev hentet ud, og han fandt hurtigt ud af, at det var nemmere at køre med dem på fliserne end i græsset.

Kenzo havde det skidt med varmen og rullede sig flere gange i græsset.

Kort efter at Jeanette, Loke og Kenzo var kørt mod Stautrup for at besøge Jeanettes mor, dukkede Morten op. Han var hundesulten og fik et par skiver rugbrød med frikadeller til.

Det må du gerne lave igen en anden dag

Susanne tilbragte det meste af dagen i Aarhus sammen med sin veninde Carina. På forhånd var det aftalen, at jeg skulle stå for aftensmaden. Det blev til en entrecote med kartofler og salat. Retfærdigvis skal siges, at Susanne havde skrabet kartoflerne, inden hun drog af sted.

Salaten var med rå blomkål, halve cherrytomater, snittede rødløg samt finthakket purløg og finthakket bredbladet persille. Dressing af olivenolie, hvidvinseddike, lidt sennep, lidt akaciehonning samt salt og peber. Desværre var Susannes bøf lidt sej, men da hun tog den første  mundfuld af salaten lød dommen prompte: Det må du meget gerne lave igen en anden dag.

 

+

 

+

 

=

 

 

Efter maden nød vi det gode vejr på terrassen og senere en portion jordbær med fløde og mælk.

Næste gang laver jeg nok salaten med skinketern og svitset bacon.

'Allo 'allo

Min tidligere skolekammerat Torben og jeg havde aftalt at spise frokost sammen på "Peter Gift". Det er blevet en tradition, at vi gør det to-tre gange om året, når Torben er hjemme fra sit job som overstyrmand på "Maersk Pacer".

Mens vi sad i gårdhaven og nød en kold fadøl, en O. P. Anderson og et stykke rugbrød med kryddersild, kom en sms fra Susanne, at hun havde købt ny mobiltelefon. Hun har problemer med den nuværende, som ikke ringer ret højt, selvom ringestyrken er indstillet til maksimal.

Susanne skrev, at den nuværende telefon ikke kunne repareres, men ikke, hvad den nye havde kostet. Det bemærkede jeg til Torben, og han sagde: "Det er sikkert fordi du slet ikke ønsker at vide det". Vide det, det ville jeg, så jeg skrev og spurgte Susanne. Og choket var såmænd ikke så stort - den havde kostet 486 kroner. Det er også den mest simple Nokia, man kan købe. Hun skal hverken bruge kamera, GPS, apper eller internet på telefonen. Hun skal kunne ringe, ringes op, sende og modtage sms'er og ikke mere.

Nokia-modellen hedder 206. Da vi begge var hjemme, hjalp jeg med at indstille telefonen og få styr de enkleste funktioner. Jeg lagde også et baggrundsbillede på.

PS: Efter sildemadderne fik vi æggekage og endnu en kold fadøl, bagefter kaffe.

Sommer

Det lader til, at vi skal have sommer i år. Efter at vi nu i et par dage har brokket os over lidt blæst og temperaturer under de 20º, ser det ud til, at det bliver lunt igen. Se blot lokaludsigten for Hasselager:

Det må være dejligt for dem, der holder ferie - hvadenten det er skoleferie eller industriferie. Selv er jeg desværre afskåret fra at kunne få ferie. Sådan er det at være efterlønner...

Farvel til Indra

Indra Rios-Moore rejser til New York - i den anledning holdt hun og hendes band en afskedskoncert i aften i Aarhus Domkirke. Jeg havde i god tid bestilt billet og var også fremme i god tid, hvilket gjorde, at jeg havde Første Parket foran hovedpersonen.

Og det blev en oplevelse, som fårehyrden i "Postmand Per" ville have kommenteret med sit "For Poookkker da" - en ud-af-kropen oplevelse. Indra selv kommenterede selv koncerten således, at opfattelsen af at sætte bandets repertoire i rammen "jazz" forvirrer hende - hun synger de numre, som hun godt kan li', fordi hun godt kan li' dem, og hun har et personligt forhold til hvert eneste nummer. De fleste numre er på engelsk, men en del er dog er på spansk, som er Indras modersmål. Og en oplevelse, det blev det! Hold kæft, en stemme det pigebarn har, det tåler ingen sammenligning.

 

Nyd lige dette lille klip med aftenens bedste nummer:

 

Efter denne superdejlige oplevelse kunne man købe en CD, specielt udgivet til dagen. 10 numre indspillet på loftet over gæstgiveriet Ludvigslyst ved Silkeborg-søerne. Det lykkedes mig at kæmpe mig frem i køen, da vi skulle ud fra kirken, og købe et eksemplar. Den glæder jeg mig til at høre. Det bliver på en alene-aften, da musikken ikke er i Susannes smag, men det må hun selvfølgelig selvom.

I august skal bandet indspille en ny CD i Los Anderledes - jeg håber virkelig, at den også kommer på det danske marked.

På det nederste billede: Thomas Sejthen (bas), Indra Rios-Moore (vocal), Benjamin Trærup (saxofon) og Uffe Steen (guitar). Og det var bare godt. Sådan!

De kære børn

Da jeg for nylig var med bussen hjem fra Aarhus, hørte jeg følgende samtale mellem en far og hans søn på cirka seks år. Det skal først bemærkes, at der holdt en af Politiets patruljevogne ud for bageren på hjørnet af Skanderborgvej og Holme Ringvej.

Søn: "Far, se, der holder Politiet. Tror du, der er en blevet skudt?"
Far: "Nej, det tror jeg ikke, de er nok bare inde efter brød til kaffen"
Søn (lidt skuffet): "Nåhhh ja"

Kort efter kommer en betjent ud med en stor bagerpose i hænderne, hvorefter sønnen udbryder: "Hold da op far, sikke mange donoughts, de skal ha'".

Det minder mig om en anden episode for nogle år tilbage, også i bussen på vej hjem fra Aarhus, også en far og en søn. En rustvogn kører i modsatte vognbane. Sønnen spørger faren, hvad det er for en bil, og faren forklarer, så godt han nu kan, at den kører med døde mennesker. Han forklarer, at når man er død, kommer man i en kiste, og så bliver man enten brændt - og det mærker man ikke - eller også bliver kisten med den døde sat ned i jorden, og efter et stykke tid bliver man til jord.

Efter lidt betænkningstid spørger drengen: "Hvad så, hvis det regner, bliver man så til mudder?"

Mange flotte billeder af sejlskibene

I dag lagde lillebror sidste hånd på en Flickr-side med masser af billeder af sejlskibene fra Tall Ships Races, samt billeder fra mange arrangementer og begivenheder, der var i tilslutning til arrangementet.

Der ligger næsten 2000 billeder på siden!

 

 

Siden kan ses på dette link

En navigationsbog

Jeg havde lovet Kenn på Erhvervsarkivet, at han må låne min jubilæumsbog fra Danmarks Tekniske Museum. Den kendte han nemlig ikke. I dag er hans sidste arbejdsdag inden ferien, og jeg syntes, at han skulle have den, så han kan læse den i ferien.

Vi fik en snak på hans kontor, og inden han skulle afløse på læsesalen, nåede han at vise mig et par af arkivets nyerhvervelser: to navigationsbøger, den ældste udfærdiget af Jacob Sandersen (1788-1834) i 1812. Den anden bog er Jacob Sandersens søn, Hans Anton Jacobsen, ansvarlig for. Meget fornemme værker, med blandt andet kompasroser med drejelige pile.

I bogen findes Jacob Sandersens tegning, som beviser, at jorden er rund.

Kenn fortalte, at en sådan "Lære- og vejledningsbog i navigation m.v." nærmest har været en slags kladdehæfte for kadetter, som ønskede at avancere til styrmand eller kaptajn. Hvis ikke man havde lavet en sådan bog med sine egne erfaringer og observationer, var der ingen chance for at avancere.

Efter besøget hos Kenn fortsatte jeg til centrum, hvor jeg havde et par ærinder, inden jeg tog bussen hjem til frisk formiddagskaffe.

Tigermarinerede hvidløgsrejer -

- kom jeg til at kalde aftenens ret. Rettelig (!) hedder den salat med hvidløgsmarinerede tigerrejer. Det var godt nok ikke tigerrejer, jeg brugte, men kutterrejer og store rejer.

I stedet for at betale de marinerede rejer i dyre domme hos fiskemanden på torvet, forsøgte jeg selv at marinere rejerne. For ikke at risikere at ødelægge maden, marinerede jeg kun nogle af rejerne, men næste gang marinerer jeg helt sikkert dem alle sammen. Jeg lavede en marinade med olivenolie, citronsaft, presset hvidløg, lidt timian, salt og peber, og den var ganske god.

Udover rejerne bestod salaten af feldsalat, agurk, radiser, forårsløg, løg, gulerødder, champignons, små tomater, æble, friske ærter og blomkål.

Der blev noget tilbage. Jeg har en del råvarer tilbage, så efter en tur i SuperBrugsen i morgen formiddag, spæder vi den op i morgen middag - inkl. tigermarinerede hvidløgsrejer.