lørdag den 6. juli 2013

Jeg elsker mit liv

Overskriften er "stjålet" fra min kusine Hannes datter Gry, som tidligere på dagen satte den på Facebook. Gry tilbringer disse dage i Roskilde på en festival og nyder åbenbart livet.

Det har vi i dag også gjort her i hytten, hvor Susanne har friweekend. Mens jeg traskede i SuperBrugsen i formiddags, slog Susanne græs. Der var kaffe på kanden, da jeg kom hjem, og den nød vi på terrassen sammen med en knækker med ost. Senere frokost og kaffe, og sidst på eftermiddagen - stadig på terrassen - en kold Mortuacienne Orange til Susanne og et glas køligt hvidvin med en isterning i til mig.

Aftensmaden var to oksebøffer fra Hasselager Pølser - de var bare supergode og smagte fint med nye kartofler, champignons og sauce bearnaise. Og Susanne har - så vidt jeg har forstået - accepteret, at vi i aften skal se filmen "S/S Martha".


Så kan livet vist ikke blive meget bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar