Vi mødtes foran banegården klokken 1015 og stod klar, da toget trillede ind på spor 6 i silende regn.
Vejrudsigten havde ikke varslet regn, og det blev heldigvis ikke til mere, end at der var tørvejr, da vi ankom til Ryomgaard.
Da passagererne var steget af toget, blev vognene rangeret ud på et sidespor. Derefter skulle der tankes vand, og endelig blev lokomotivet - K563, populært kaldet Karen - vendt på drejeskiven foran museet.
Det foregår med håndkraft, så det er ikke helt lige meget, hvordan og hvor lokomotivet placeres på drejeskiven. Til ære for publikum blev der drejet en ekstra omgang, og inden Karen blev vendt den sidste halve omgang, blev hun kørt ind i remisen ved museet. Da hun skulle drejes den sidste halve omgang, måtte lokofører John Armstrong flytte hende cirka 20 centimeter. Så kunne drejeskiven drejes igen.
I den lokale KIWI - som var den eneste butik, der havde åbent - købte vi noget betydelig usundt spiseligt og noget næsten ligeså usundt drikkeligt. Da vi var derude sidste år, havde Guldbageren åbent, men presset dengang har nok været for stort, så i dag havde man valgt at holde lukket.
På området mødte vi Kenn fra Erhvervsarkivet, og vi fulgtes med ham på hjemturen, som foregik i en vogn med kupeer.
Jeg var hjemme ved 15-tiden, hvor Susanne havde lavet kaffe. Og hun var ikke spor jaloux, fordi jeg havde tilbragt en dag sammen med Karen.
Der er flere billeder på dette Flickr-set
Ingen kommentarer:
Send en kommentar