lørdag den 20. juli 2013

I dag blev "en anden dag"

Da jeg i onsdags lavede en blomkålssalat som tilbehør til et par bøffer, var Susannes kommentar: "Det må du gerne lave igen en anden dag". Den "anden dag" blev i dag. Altså, sådan, næsten.

Det startede med en tur på torvet, hvor jeg købte ind til aftensmaden: blomkål, cherrytomater, rødløg og purløg. Derudover kom der tomater, gulerødder, ærter og æg med hjem. På Facebook er jeg blevet drillet lidt, når jeg skrev, at jeg var på torvet og så på frugter og stilke. Men sådan er det jo bare på sådan en sommerdag ☺ Facebookvennerne blev snydt for frugterne i dag, men mine trofaste bloglæsere må da gerne nyde et par stykker her.


Susanne var til bisættelse i Kolt Kirke med en beboer fra Koltgaarden. I onsdags lukkede han sine øjne i en alder af 101¾ år, ganske godt gået. 
 
Aftenens ret var hjemmekomponeret og bestod af rå blomkål, cherrytomater, snittet rødløg og fint klippet purløg. Dressing af olivenolie, hvidvinseddike, akaciehonning, lidt sennep, salt og peber. Derudover svitsede bacontern samt kyllinge- og skinketern.


Om karaktergivningen fra fruen kan kort siges: Der blev spist op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar